"(...)Den nutidige livsstilslitteratur konfektionerer selvfølgelig fortsat de sædvanlige gys og eksotismer: sociale (narkomiljøer og sådan noget) og geografiske (Himalaya og den slags steder) og historiske (prinsesser og dronninger ad libitum). Men frem for noget tilvejebringer den bunker af sex. For sex er blevet det centrale begreb i det altdominerende småborgerskabs tilværelsesforståelse, og vel nærmest fordi det dårligt kan finde på andet, ligesom sex naturligvis samtidig er blevet et bærende element i forbrugersamfundets dynamik.

Den nutidige livsstilslitteratur leverer da sex med samme utrættelighed som den fortidige leverede familie og fædreland. De producerer begge de brugbare, for de herskende nødvendige ideologier, førhen nationalisme, nu sexisme. For ideologier er hvad det drejer sig om, idet det første jo ikke simpelt hen er udsprunget af en ubændig fædrelandskærlighed, og det sidste lige så lidt af en historisk hidtil uset maksimering af lysten. – Den egentlige litteratur, lad mig nu i farten kalde den det – og nogle livsstilsforfattere bidrager lejlighedsvis også til dén – den betyder stadig lige lidt, og stadig lige så meget for hver enkelt, der opdager den. (...)"

- Jens Smærup Sørensen i kronikken Litteraturhistorie på sidespor i Politiken, den 24. september 2005.