tirsdag, december 27, 2005

August og kvinderne...

Ved ordet kan ingenting fattes
og ingenting komme til forklaring
og det noen kaller et dagsverk
er for andre et rov

Dikterne tror de skriver til ingen
men de blir ikke mer rettskafne
enn de langmodige, som dyrker jorden
bygger husene sine og sover

Mennesket har hender og språk
himmelen luft og tomhet
Og av de jordiske kallene
er kjærligheten det største

- Steinar Opstad fra Samle øksene inn for kvelden (2005)

søndag, december 18, 2005

Mere AUX

Tjek Lyt til nyt - 10 minutters reportage om Teknisk Uheld fra Keglerne og Panic Room, blandt andet interview med Stephen Piccolo.

lørdag, december 17, 2005

Bullshit på bloggen

"Bullshit er uundgåeligt når som helst omstændighederne kræver at nogen skal sige noget uden at vide hvad de snakker om. Produktionen af bullshit stimuleres når en persons forpligtelser til, eller muligheder for, at sige noget er større end hans viden om de kendsgerninger der er relevante for emnet. Denne uoverensstemmelse er almindelig i det offentlige liv, hvor folk ofte - af egen drift eller på grund af andres krav - drives til at tale vidt og bredt om emner som de i nogen grad er uvidende om. Beslægtede fænomener opstår som følge af den udbredte opfattelse at enhver borger i et demokrati har et ansvar for at have meninger om alt, eller i hvert fald alt hvad der har at gøre med hans lands styre. Manglen på en væsentlig forbindelse mellem en persons meninger og vedkommendes opfattelse af virkeligheden vil naturligvis være endnu mere alvorlig for den der anser det for sit ansvar, som et samvittighedsfuldt og moralsk væsen, at vurdere begivenheder og forhold i alle dele af verden."

(...)

"...[D]et er absurd at forestille sig at vi selv har et bestemt indre væsen, og derfor kan fremstille os selv både sandt og usandt, alt imens man antager at det at tilskrive noget andet et bestemt væsen er en illusion. Som bevidste væsner eksisterer vi kun i og med at vi reagerer på andre ting, og vi kan slet ikke kende os selv uden at kende dem. Ydermere er der intet i teorien og i hvert fald intet i vor erfaring der kan underbygge den mærkelige opfattelse at det letteste at erkende for et menneske er sandheden om det selv. Kendsgerninger om os selv er ikke særlig stabile eller i stand til at modstå skeptiske opløsningsforsøg. Vort væsen er tværtimod flygtigt og uhåndgribeligt - betydeligt mindre stabilt og mindre fast forankret end andre tings væsen. Og for så vidt dette er tilfældet, er selve begrebet oprigtighed noget bullshit."*

- fra Harry G. Frankfurts Om Bullshit (Gyldendal, 2005)i Christian Kocks oversættelse, s.83-87.

* Bullshit er af Frankfurt defineret som noget der grundlæggende ikke forholder sig til om det er sandt eller ej. Læs selv videre.

tirsdag, december 13, 2005

søndag, december 11, 2005

HVEDEKORN 4/2005

TÆND FOR HVEDEKORN

Årets sidste nummer af HVEDEKORN er udkommet som lysobjekt!

På tidsskriftets sider finder man denne gang tekster trykt på gule former, som kan klippes ud og hver især foldes til kuber på 5x5 cm. Når kuberne sættes sammen danner de et usædvanlig lysobjekt: PSS_Sphere_63.

PSS_Sphere_63 er tænkt som en fysisk dekonstruktion af tidsskriftet. Konceptet er udarbejdet af AVPD (kunstnerne Aslak Vibæk og Peter Døssing), der i samarbejde med Hvedekorns redaktion har opfordret en lang række forfattere til at bidrage med tekster, som forholder sig til det usædvanlige tre-dimensionale kubiske format.

Blandt de 28 forfattere, der har bidraget med tekster, er både yngre og etablerede navne som Ursula Andkjær Olsen, Janus Kodal, Jens Blendstrup, Carsten René Nielsen, Christian Yde Frostholm, Arne Herløv Petersen og Hans Otto Jørgensen. Karl Aage Rasmussen bidrager med to musikalske kompositioner.

Ved at følge vejledningen i Hvedekorn kan man bygge en "læselampe" eller et objekt, der kan stå selv eller roteres i hånden under læsningen.

Læserne kan selv bestemme, hvordan de enkelte kuber placeres, når de bygger PSS_Sphere_63. AVPD har regnet ud, at der er mere end nok kombinationsmuligheder til, at hver jordbo kan få sit eget unikke lysobjekt.

AVPD har ønsket at opløse læsningens sædvanlige lineære opbygning og den hierarkiske tilrettelæggelse af de enkelte tekster. Med PSS_Sphere_63 har de skabt et format, hvor læsning og betydningsdannelse foregår i alle retninger og dimensioner.

fredag, december 09, 2005

Oplæsning i aften klokken 19!

Literaturhaus:
9/12 - Poesi fra de store skove og de flade marker
Kl. 19.00, entre 40 kr.

Glæd dig til at høre, hvad svensk og dansk poesi kan (sammen) - kom til poesioplæsning med seks forfattere fra Danmark og Sverige!

De svenske forfattere er Jenny Tunedal, Fredrik Nyberg og Ulf Karl Olov Nilsson, mens Tomas Thøfner, Pia Juul og Martin Glaz Serup stiller fra denne side af sundet.

Arrangeret i samarbejde med den svenske poesiklub Stanza. Kan også overværes på Victoriateatern i Malmö d. 8/12 kl. 20.

torsdag, december 01, 2005

Litlive #28

Med anmeldelser af de seneste bøger fra Hanne-Vibeke Holst, Lone Hørslev, Simon Pasternak & Christian Dorph og Morten Søndergaard ved Kristine Kabel, Lilian Munk Rösing, Lars Bukdahl og Mikkel Bruun Zangenberg.

Enjoy!

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK