"Bullshit er uundgåeligt når som helst omstændighederne kræver at nogen skal sige noget uden at vide hvad de snakker om. Produktionen af bullshit stimuleres når en persons forpligtelser til, eller muligheder for, at sige noget er større end hans viden om de kendsgerninger der er relevante for emnet. Denne uoverensstemmelse er almindelig i det offentlige liv, hvor folk ofte - af egen drift eller på grund af andres krav - drives til at tale vidt og bredt om emner som de i nogen grad er uvidende om. Beslægtede fænomener opstår som følge af den udbredte opfattelse at enhver borger i et demokrati har et ansvar for at have meninger om alt, eller i hvert fald alt hvad der har at gøre med hans lands styre. Manglen på en væsentlig forbindelse mellem en persons meninger og vedkommendes opfattelse af virkeligheden vil naturligvis være endnu mere alvorlig for den der anser det for sit ansvar, som et samvittighedsfuldt og moralsk væsen, at vurdere begivenheder og forhold i alle dele af verden."
(...)
"...[D]et er absurd at forestille sig at vi selv har et bestemt indre væsen, og derfor kan fremstille os selv både sandt og usandt, alt imens man antager at det at tilskrive noget andet et bestemt væsen er en illusion. Som bevidste væsner eksisterer vi kun i og med at vi reagerer på andre ting, og vi kan slet ikke kende os selv uden at kende dem. Ydermere er der intet i teorien og i hvert fald intet i vor erfaring der kan underbygge den mærkelige opfattelse at det letteste at erkende for et menneske er sandheden om det selv. Kendsgerninger om os selv er ikke særlig stabile eller i stand til at modstå skeptiske opløsningsforsøg. Vort væsen er tværtimod flygtigt og uhåndgribeligt - betydeligt mindre stabilt og mindre fast forankret end andre tings væsen. Og for så vidt dette er tilfældet, er selve begrebet oprigtighed noget bullshit."*
- fra Harry G. Frankfurts Om Bullshit (Gyldendal, 2005)i Christian Kocks oversættelse, s.83-87.
* Bullshit er af Frankfurt defineret som noget der grundlæggende ikke forholder sig til om det er sandt eller ej. Læs selv videre.
1 kommentar:
Om bloggens bullshit ändå kunde avfärdas som bullshit. Tyvärr pekar en hel del "bullshit" på sådant som man tyvärr inte kan avfärda så lätt.
Ta t.ex. diskussionen om bildning som pågår på svenska Errata (tp://www.apolloprojektet.com) Nästan bara män som deltar, män som försöker demonstrera sin bildning med att hänvisa till andra män, dvs författare, kritiker, litteraturvetare och teoretiker av manskön. Faktiskt ganska skrämmande. Mer jämställda är man alltså inte ...
Man kunde kalla detta för bullshit - men tyvärr handlar det om seglivade patriarkala strukturer, ännu hyllade bland den manliga delen av en litterär offentlighet.
Send en kommentar