tirsdag, oktober 17, 2006

Der findes antageligt kvinder i Danmark...

Selvfølgelig findes Rachel og andre, men det er da rigtigt at den feminine tilstedeværelse i hvert fald i denne del af den danske blogosfære er noget fraværende. Er det symptomatisk at den mest fremtrædende danske kvindelige blogger bor i Norge? Vi var også inde på det i forbindelse med Kornkammer-debatten om poesi og politik (mere præcist her). Om hvor kvinderne er henne. I blogosfæren. Som bloggere. I kommentarfelterne. Jeg forstår godt både Mariann Enge og Susanne Christensen, der sidder i henholdsvis Oslo og Bergen og kigger ned, undrer sig. Susanne skriver om Danmark som et u-land når det gælder den feministiske main avenue.

16 kommentarer:

Peter H. Olesen sagde ...

- men deres undren er vel rettet mod kvinderne selv?
Nettet - og dermed blogosfæren - er jo netop et så åbent, uendeligt og demokratisk medie, at man som mand og blogger ikke kan afkræves et "Jeg er mand, undskyld, jeg har en blog, undskyld". Der er masser af plads, herinde, pas kom (an)! Eller lad være, hvis I har lyst til at lade være.
I denne forbindelse bør man ikke glemme een af de allermest interessante blogs, nemlig Pia Juuls! Måske er dens styrke i virkeligheden, at den er så suveræn og ikke blander sig i andre løbende blogdebatter, men bare kører sit eget særegne, poetiske løb?

Martin Glaz Serup sagde ...

Ja, selvfølgelig - hvordan kunne jeg glemme Pia Juul; men det her, denne undren, er vel heller ikke udtryk for at mænd skal skamme sig over at de blogger, eller hvad det er, men tværtimod en undren over: hvor er kvinderne henne? Ikke et angreb på de mænd der blander sig (ikke et angreb på andre).

Jeg ved at flere seje kvinder læser i Kornkammeret jævnligt - jeg møder dem ude i virkeligheden og de fortæller mig om det og de fortæller mig hvad de synes om det, men de blander sig ikke her.

Hvorfor?

Martin Glaz Serup sagde ...

Grafen blander sig her.

Susanne Christensen sagde ...

Nå, så Christensen og Enge "kigger ned", gør de? He he, for nogle princesser!

Ellers tak for at bringe sagen op, Martin, Christensen skal vende tilbage snart ...

Anonym sagde ...

Som kvinde må jeg straks sætte min fod ned og råbe vagt til enhver! Der findes skam masser af kvindelige bloggere, hvis man ellers ved, hvor man skal kigge efter dem, for vi er nok ikke så gode til at reklamere for os selv.

Anonym sagde ...

Ja, der findes gode pæredanske kvindelige bloggere (der er f.eks. én her: http://www.overgangspaven.blogspot.com), men ikke så mange, der blander sig i sådan noget som det der står i bl.a. kornkammer.

Peter H. Olesen sagde ...

Jeg har da også indtryk af, at der findes masse af danske Nynne-wanna-bees rundt omkring i/på bloggene, men det er vist ikke lige dem, der efterlyses i denne debat.

Rachel Röst sagde ...

Jeg er dog glad for, at jeg "findes". Sammen med abrikostræerne, cikaderne og efteråret ...

:-) (dette er en litterær smiley)

Dog findes jeg ikke på Kornkammers blogroll? Måske findes kvinderne, måske er blogrollen ikke opdateret?

Mariann sagde ...

La meg bare få skyte inn her at min (riktignok generelle) undring jo hadde et helt KONKRET utgangspunkt: "Zangenberg-debatten" i Sandkassen.

Susanne, eneste kvinne representert i den tråden, kom inn med et feministisk blikk på Stefan Kjerkegaards antydninger om maktspill mellom kritikere. Kjerkegaard skrev bl. a. "man kan høre de unge løvers sabelraslen, deres hamren på brystkassen"... Susannes kommentar er faktisk veldig god, synes jeg:

"Der findes stadig mennesker af hunkøn i Danmark, ikke sandt? Stefan er helt sikkert ironisk (I hope!) i sin sidste paragraf som bogstavlig talt strømmer over af maskuline hyperboler, man kan spørge sig selv om det siger noget om det kritiske klima ... Hm?"

Denne betraktningen fra Susanne ble ganske enkelt avfeid - med den begrunnelse at det ikke var KJØNNSPOLITIKK, men MAKT man ville diskutere. Nåja...

Susanne Christensen sagde ...

Snart = om en måned når jeg har afleveret min MA:(

Susanne Christensen sagde ...

Norske damebloggere her.

Anonym sagde ...

Een måde at få kvindelige blogbesøg på er at tillade dem at kommentere ... Hidtil er det ikke lykkedes mig at få en kommentar postet her på bloggen!

Martin Glaz Serup sagde ...

Irene! Det har ikke noget med mig at gøre; jeg har ikke lagt nogle former for restriktioner på hvem der kan skrive her (ingen konfirmationer eller andet) - poster man en kommentar kommer den på... eller det skulle den da meget gerne.

/M

Anonym sagde ...

OK Martin, jeg forsøgte mig med en kommentar i aftens, men dyret duede ikke ... TEKNOLOGI!

Ida Ebbensgaard sagde ...

Måske bruger de kloge kvinder bare deres tid til noget andet end at hænge på nettet?

Martin Glaz Serup sagde ...

Ja, men på HVAD??

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK