onsdag, september 21, 2011

Bogmessen

Her har Tue Andersen Nexø en udmærket kommentar i dagens Information; jeg er en dem der har fået tilsendt prøvekapitlet som Nexø skriver om og han har ret; det er inderligt ligegyldigt og plat og desværre temmelig dårligt skrevet. Meget kan man sige om CBN, synes jeg, men så dårligt stilistisk tror jeg næsten ikke på at han vil tage sig ud, hans øvrige produktion taget i betragtning. Hvem der så har skrevet det? Ærlig talt - who cares.

Tre lande, et sprog - fra i morgen går det løs

mandag, september 19, 2011

I morgen er der Lyrik til tiden

Lyrik til tiden - Moestrup, Skinnebach, Glaz Serup og Ravn

Tirsdag, 20. September 2011 - 19:00 - 21:00
0 kr.
Mennesket lever ikke af grød og prosa alene. Derfor har vi inviteret nogle fantastiske lyrikere til at komme og læse op.

Martin Glaz Serup har modtaget Michael Strunge-Prisen, Lars Skinnebach og Mette Moestrup har begge modtaget Montanas Litteraturpris. Olga Ravn debuterer med sin første digtsamling på Gyldendal i begyndelsen af 2012.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd

    Materialer:
    • Bog

    Kingsize

    Af Mette Moestrup (2008)

    Digte. Jeg-fortælleren søger med sine digte og gennem livets ægte og sande værdier at lære at acceptere sig selv og at finde sin identitet som voksen

    Emner:

    • rejser
    • identitet
    • Bog

    Marken

    Af Martin Glaz Serup (2011)

    I en række tekster beskrives den vege og principløse velfærdsdansker, som ikke føler sig helt godt tilpas i sin trygge og begivenhedsløse tilværelse, men som på den anden side ikke er parat til at satse noget for at lave om på den

    Emner:

    • dagligliv
    • Bog

    Enhver betydning er også en mislyd genrer

    Af Lars Skinnebach (2009)

    En samling tekster, der leger med ord, begreber og litterære genrer og derved kaster et blufærdigt slør over digterens tanker om kærlighed og seksualitet

Nyt nummer af Ord och Bild

fredag, september 16, 2011

Radikal afmagt og total desorientering

Pressemeddelelse, 15. september 2011, København

Møllegades Boghandel trues med lukning og inviterer derfor til åbent krisemøde

Som frivilligt drevet boghandel har Møllegades Boghandel siden 2008 skabt tiltrængt rum for kvalitetslitteratur, små forlag og skæve formater. Nu trues butikken med lukning, men kan det passe, at der ikke er plads til et litterært fristed som Møllegades Boghandel i Danmarks hovedstad?

Siden 2008 har Møllegades Boghandel eksisteret som et åndehul for kvalitetslitteraturen med særligt fokus på ny nordisk litteratur, oversat verdenslitteratur og udgivelser, hvor litteraturen bevæger sig imod musikken og billedkunsten. Butikken har samtidig været en aktiv medspiller i forhold til at bygge et levende litteraturmiljø op på Nørrebro med Møllegade som et kraftcentrum i samarbejde med Literaturhaus, Det Poetiske Bureau m.fl.

Frivilligt og kollektivt drevet boghandel

Dette arbejde er blevet muliggjort gennem stor opbakning fra frivillige og med støtte fra Husets Forlag. Imidlertid har Husets Forlag pr. 1. december valgt at trække deres støtte, og selvom boghandlen har oplevet en stigende interesse det seneste år, ligesom litteraturmiljøet i Møllegade har oplevet en opblomstring efter at både Det Poetiske Bureau og Forlaget Arena er flyttet ind i gaden, står Møllegades Boghandel for at skulle lukke, med mindre der findes en løsning inden 1. december.

At de små boghandlere har trange kår for tiden er ingen nyhed. Vi, der kollektivt og frivilligt har drevet boghandlen gennem årene, mener dog, at København vil være fattigere uden et åndehul for litteraturen som Møllegades Boghandel. Og eftersom vi mærker opbakning fra både forlag og forfattere og som sagt en stigende interesse fra kunderne, tænker vi, at det da ikke kan passe, at der i Danmarks hovedstad ikke kan findes en idealistisk boghandel, der vægter den gode litteratur og som skaber et tiltrængt hjemsted for især de små forlag, de skæve formater og finurlige

Invitation til møde 28. september

Vi har dog stadig en tro på, at der kan findes en løsning. Vi indbyder derfor til åbent møde om boghandlens fremtid. Mødet foregår i Literaturhaus, Møllegade 7, den 28. september kl. 20.00, og vi opfordrer alle, der ønsker, at der fortsat skal være plads til de små kvalitetsboghandlere i København til at dukke op. Klart står det, at der skal bygges en ny organisation op omkring boghandlen, og vi hilser alle gode ideer og forslag velkomne. Vi er både interesserede i at høre fra folk, der konkret ønsker at engagere sig i boghandlens fremtid, folk, der kan bidrage med rådgivning i forhold til en evt. foreningsdannelse og selvfølgelig folk, der har ideer til støttemuligheder og hvordan man generelt kan forbedre den økonomiske situation. Kan man ikke møde op 28. september, er man selvsagt også velkommen til at kontakte os på info@moellegadesboghandel.


Uanset hvad der sker fortsætter vi ufortrødent frem til 1. december med at arbejde for den gode litteratur. Med stærke titler på hylderne og adskillige gode arrangementer. Allerede 21. september kan vi således byde på Peter Laugesen og Sternberg, der vil læse deres fælles værk Buddha med hund op. Meget mere følger de kommende For yderligere information – skriv til presseansvarlig Rasmus Steffensen på presse@moellegadesboghandel.dk eller ring på tlf. 20 61 60 66.

torsdag, september 15, 2011

I morges, efter at have afleveret børnene i skolen, på Ricco's Kaffebar, en masse administrative mails; rejser, arbejde, ting der skal afsluttes, hjemme har vi ikke fået net endnu, jeg sad der i en time eller to og rundt om mig - så opløftende! - blev der talt politik, politik, politik. På kryds og tværs over desken og bordene og udenfor, venner imellem og fremmede. Næsten rørende synes jeg. Også på vej til lufthavnen da jeg så flagene på busserne; vi skal være så glade - eller jeg skal, hvis ikke jeg må tage jer andre som gidsler - for at bo i Danmark. I flyet til Kristiansand læste jeg Berlingske Tidende, International Herald Tribune og Dagens Nyheter. Det danske valg var i alle tre aviser, alle tre aviser spåede rød bloks sejr, åh, jeg håber. On election day. Hele dagen har jeg haft de digte af Charles Bernstein og Walt Whitman i baghovedet. I Dagens Nyheter læste jeg desuden at Katarina Frostenson i dag udgiver en ny digtsamling, Flodtid, den virker god,Åsa Beckman skriver om den, hun skriver at langdiktet "Maten man äter/Klagan", elleve siders reportage fra Seven-Eleven uden tvivl bliver en klassiker: "...Frostenson beskriver nuspråket som ett sorts övergrepp, något man får nerkört i halsen. Det är ett språk som saknar 'rot', som inte har förankring, fysiskhet, täthet. Just därför låter det sig manipuleras og användas för syften som är kommersiella, ideologiska och livsfientliga." I International Herald Tribune læste jeg den kinesiske forfatter Liao Yiwus beretning om sin flugt fra Kina til Tyskland i juli i år; han flygtede for at få lov til at skrive og udgive sine bøger, hvordan det endelig lykkedes ham at komme væk efter at have fået afslået udrejse seksten gange; "I had no intention of going back to prison. I was also unwilling to be treated as a 'symbol of freedom' by people outside the tall prison walls." Rystende at læse. Rystet og rørt. On election day.

Election Day (Whitman)

On Election Day (Bernstein)

Og så afsted til Kristiansand!

tirsdag, september 13, 2011

Bokvennen 3/2011

Nyt nummer af den norske udgave af BLM (der jo i Sverige i mange år og af flere omgange stod for Bonniers Litteräre Magasin); i anledning af udgivelsen er der den 17. september slippefest i Oslo, der kommer fine gæster - lad mig citere fra pressemeddelelsen:

Hans Herbjørnsrud leser fra en nyskrevet novelle, Jan Erik Vold forteller om Ellen Einan. Begge er aktuelle i Bokvennens nye nummer. Det blir i tillegg storfint internasjonalt besøk av Jáchym Topol (Tsjekkia), Emil Hakl (Tsjekkia), Bekim Sejranovic (Kroatia/Norge). Alle har nylig utgitt bøker på norsk.


BLMs hjemmeside er ikke synderligt opdateret, så jeg henviser til Facebook, hvis man vil vide mere.

Poesilabbet

mandag, september 12, 2011

Ovre på Det hvide C kan man både se at Arena har fået en ny hjemmeside at Harald Voetmann har udgivet endnu en bog i sin Trivia-serie; dén må jeg have fat på - det er så sjældent og godt og sjovt, det har de to første bind i hvert fald været, mine personlige yndlinge blandt Voetmanns gode bøger.

Nyoprettet Nordic Network for Comic Reseach



torsdag, september 01, 2011

Mortens bog 2



UDKOMMER I DAG !




Den 1. september 2011 udkommer chapbogen Mortens bog 2 på Kornkammer Small Press

Fem år efter udgivelsen af Mortens bog kommer opfølgeren, der ligesom sin forgænger henvender sig til digteren Morten Søndergaard. I en blanding af citatmosaik, (læse)dagbog, essay, brev og optegnelse undersøges idéen om poesien som dialog og korrespondance. Bogen udgør et forsøg på at skrive det specifikke, smalle, målrettede, en bog med én bestemt læser for øje - i håb om at andre kan og vil læse med.

Wikipedia definerer chapbook sådan her: “Chapbook is a generic term to cover a particular genre of pocket-sized booklet, popular from the sixteenth through to the later part of the nineteenth century. No exact definition can be applied. Chapbook can mean anything that would have formed part of the stock of chapmen, a variety of pedlar. The word chapman probably comes from the Anglo-Saxon word for barter, buy and sell. The term chapbook was formalised by bibliophiles of the nineteenth century, as a variety of ephemera. It includes many kinds of printed material, such as pamphlets, political and religious tracts, nursery rhymes, poetry, folk tales, children's literature and almanacs.”

Martin Glaz Serup (f. 1978) har udgivet seks børnebøger, senest Da bedstefar var postbud (illustreret af Rasmus Bregnhøi, 2010), to chapbook-optegnelser og syv digtbøger, senest sms-digtet Mandag (2010) og langdigtet Marken (2010), der også er under udgivelse i USA (2011) og Finland (2012). Glaz Serup har været med til at grundlægge og redigere tidsskrifterne Apparatur og Litlive, og har arbejdet som redaktionssekretær på Hvedekorn. Glaz Serup modtog i 2006 Michael Strunge-prisen og i 2008 Københavns Universitets Guldmedalje for afhandlingen Poesi og relationel æstetik, der er antaget til udgivelse på Syddansk Universitetsforlag.
Martin Glaz Serup: Mortens bog 2; 32 sider. Udkommer i et uendeligt oplag på Kornkammer Small Press til fri download på: www.kornkammer.blogspot.com

Mortens bog 2 (2011) kan lastes ned her.
Og her findes Mortens bog (2006).