søndag, september 26, 2010

Usmagelig heksejagt på forfattere i Statens Kunstråd og Statens Kunstfond

Den polemik der er omkring Statens Kunstråd og Statens Kunstfond – og udvalgsmedlemmer der kan søge midler, mens de sidder der i en tre-årig eller fire-årig periode, mangler et par væsentlige detaljer.

Som medlem af Statens Kunstfonds Litteraturudvalg, får man 80.000 kr. om året før skat. Man skal læse alt der udkommer på dansk for at indstille til præmieringer, man
skal læse hundredvis af ansøgninger og lange vedhæftede teksteksempler og gå til udvalgsmøder og holde sig mere end godt opdateret på dansk litteratur. Det er et kæmpestort arbejde, der udføres samvittighedsfuldt, nogen skal gøre det. Og hvis vi vil sikre at kunststøtten går til høj kvalitet, skal udvalgsmedlemmerne selv være forfattere af høj kvalitet. Det forklarer også hvorfor de to i øvrigt fuldstændig adskilte udvalg som begge arbejder ud fra kvalitetskriterier har bevilget støtte til medlemmer fra det andet udvalg.

Man kan ikke leve af 80.000 kr. om året. Så forfatterskabet skal selvfølgelig leve ved siden af. Konsekvensen af den heksejagt, Jyllandspostens to praktikanter har sat i gang kan være katastrofal og underminere hele kunststøtten. Hvis en canadisk lektor vil have Christina Hesselholdt eller Morten Søndergård til Van Couver søger han noget af rejsen under Personudvekslingspuljen (uha, han har fx. fået 2.600 kr. der). Den er der netop til det formål. Hvis et fransk forlag overvejer at udgive Niels Lyngsø, kan man søge et lille honorar til en prøveoversættelse (6.000 kr). En pulje der er oprettet fordi dansk er så lille et sprog at det er uendeligt svært et eksportere. Og fordi man gerne vil have litteraturen og de gode forfattere ud i hele landet, kan Hjørring og alle andre biblioteker søge støtte til forfatterforedrag under den pulje der hedder Forfattercentrum. Sådan er politikernes vedtagne kulturpolitik.

Det er ikke engang forfatterne selv der søger, det er kunderne om man så må sige. Hvis dette ikke er muligt, vil ens forfatterskab gå fuldstændig i stå, mens man for snoldede 80.000 kr. om året knokler for staten fordi man selvfølgelig som et ordentligt menneske siger ja, hvis man bliver udpeget. Det er en tjans, nogen skal udføre professionelt og efter de gældende nedskrevne kriterier. Men hvis det skal underminere ens forfatterskab, og hverken én selv eller andre kan søge midler, vil ingen seriøse professionelle forfattere kunne sige ja. Hvem mon så ender med at forvalte kunststøtten?

Trisse Gejl, 26. sep. 2010

Ps. Blot et uddybende tænkt eksempel:
Jeg sidder i statens kunstfond, skriver en bog jeg ikke søger arbejdslegater til noget
som helst sted. Et forlag i Budapest vil gerne oversætte den, vi har en oversætterpulje
i et helt andet råd, nemlig stat...ens kunstråd fordi vi gerne vil hjælpe dansk litteratur til udlandet. 6.000 kr. til en prøveoversættelse, som forlaget så ville søge. Skal det kunne lade sig gøre? Hvad så hvis bogen udkommer i Sverige og et dansk svensk samarbejde finder på et udvekslingsprojekt mellem danske og svenske samtidsforfattere? Det har vi også en pulje til at samme grund. I et helt andet udvalg. Må de så erkende at de ikke kan invitere mig, for mig kan de ikke få støtte til? Og bibliotekerne eller andre der gerne vil have mig ud til foredrag, vil aldrig invitere mig, de har ekstremt lave budgetter og er afhængige af foredragsstøtten. Der OGSÅ ligger i et helt udvalg med folk jeg intet har at gøre med.
Sådan dør en bog.
- og for en god ordens skyld: selvfølgelig synes jeg det ville være forkasteligt hvis
folk i udvalgene sad og byttede arbejdslegater med hinanden.

Frankfurterskolen goes hip hop

Dagbog 2, Göteborg

Her har det regnet nu i flere dage, det er weekend og vådt, ude kører en larmende fejemaskine, det orange roterende lys som det spejler sig i alle flader er ret pittoresk. Jeg forestiller mig det, gardinet er trukket for. I går begyndte dagen hos lægen, men senere var jeg et smut forbi messen også. Egentlig ville jeg have set Jenny Högström tale med Stig Sætterbakken, men jeg kom 20 minutter for sent og forlod istedet messen sammen med en ven, vi gik på Hasselblad Centeret og så William Eggleston. Han har åbenbart været et smut i Paris. Bagefter drak vi en drink for at fejre hendes fødselsdag. På messen nåede jeg at møde et par venner, jeg nåede at købe Antonio Gramscis Brev fra Fängelset, jeg fandt en masse Åke Hodell hos Rönnells Antikvariat, jeg nåede at blive opløftet over hvor mange små, gode forlag og tidsskrifter der også er repræsenteret på bogmessen. Eneste event jeg nåede at opleve i går var Martin Högström og Helena Eriksson der læste op på OEIs stand. I dag er det sidste dag, senere tager vi hjem, Jan Lööf regner jeg med at få set. Jeg er næsten færdig med Mahmoud Darwish' langdigt Mural, det er godt, jeg læser spredt i svenske tegnerserier indkøbt på messen, de er også gode, i går læste jeg to forord (i denne bog og i denne); i det hele taget bliver det så spredt det hele. Jeg der havde planlagt i det mindste at få arbejdet lidt sammenhængende, hvis det skulle lykkes mig at undgå at være for meget på messen og det er egentlig lykkedes mig rimelig godt, men arbejdet, sammenhængende, nej, det har jeg ikke fået gjort. Som varslet kom jeg dog ind og se Elfiede Jeliniks Babel i teateret i forgårs. Till dig som ska se "Babel", stod der på skilte i teaterets foyer; Höga ljud, krigs- och bombljud, stroboskop och cigarettrök förekommer i föreställningen; det var en fornøjelse. Apropos fornøjelser - diskussionen om den eventuelt manglende modernisme i nordisk litteratur fortsætter på Stefan Kjerkegaards blog. Den er koncentreret synes jeg. Hvad vil det egentlig sige, modernisme i litteraturen, well, læs selv videre. Her er det snart tid til morgenmad.

fredag, september 24, 2010

Dagbog, Göteborg

Engang fulgte jeg et kursus på Københavns Universitet ved John Christian Jørgensen. Det var et kursus i litteraturjournalistik, en af opgaverne bestod i at skrive en reportage fra den årlige bogmesse i Forum i København. Der var én regel. Vi måtte ikke bruge ordet gedemarked. Og selvfølgelig, det var sjovt, optrådte lige præcis dét ord i de fleste af de reportager de rigtige aviser trykte; i en af dem var gedemarkedet hevet helt ud i overskriften. Lige nu er jeg på den store bogmesse i Göteborg, og selvom jeg aldrig tror at jeg har været på et rigtigt gedemarked er det det jeg hele tiden tænker og det er virkelig til at blive gak af. Luften alene sådan et sted, i en messehal. Cirkus er en anden metafor jeg er sikker på at John Christian ville have bedt mig om at undgå. Årets tema er Afrika. Så hørte jeg 45 minutter om Sexuellt våld i krig, så hørte jeg Sara Stridsberg tale et kvarter, så gik jeg ud for at få kaffe. Men manglede kontanter. Dagens bedste oplevelse på bogmessen var da jeg stod i kø til bankomaten og ventede og læste Peer Hultbergs Brev (2009) færdigt. Wow. Forresten: stort seminar om Hultberg på Det Kongelige Bibliotek den 5. oktober, se mere her og her. Man får jo nok lyst til at læse af at være sådan et sted, af de mange smagsprøver, hvad skal man kalde det, og ikke mindst; af de mange bøger der er. Tænk på hvor meget man kunne nå at læse hvis man tog al den tid man bruger på sådan en messe og ikke lavede andet end at læse. Jeg opdagede forlaget Tranan. Virkelig fine bøger, meget billige. Dér købte jeg Basho og Darwish og et udvalg af østrigske noveller og essays med bidrag af Jelinik, Bernhard, Mayröcker, Jandl og Bachmann blandt andre; også Marlene Haushofer, som jeg ikke kender, men har fået at vide er god. I Göteborg lige nu kan man på Folkteatren se et helt nyt stykke af Lars Norén og på Stadsteatren viser de et stykke af Elfriede Jelinik. Vi må se hvad det bliver til. Først og fremmest glæder jeg mig til at komme ud at løbe. Jeg gik glip af oplæsninger af både UKON og Pia Juul i dag, men det var skønt at stikke af fra messen tidligt.

Hvis man vil følge med i hvad der sker på selve messen har Svenske Dagbladet og Göteborgs-Posten og Expressen og Helsingborg Dagblad, blandt andre, folk der.

Et par ord fra vores sponsorer:


MANIFESTER OG NORSK (SELV)KRITIK I STANDART NR. 3/2010



Siden sommeren 2009 har vi på STANDART forsøgt at sætte en ny dagsorden i den hjemlige litteraturoffentlighed. Redaktionelt skyldes det, at dagbladenes litterære tillæg igennem længere tid har været under en kraftig og omkalfatrende forandring, hvor grundlæggende kommercielle hensyn (og ikke grundlæggende litterære) får lov at spille en stadig større og større rolle. I den hjemlige litteraturoffentlighed anno 2010 eksisterer der således to offentligheder, hvor den ene består (i og) af tidsskrifter, litterære blogs og diverse ’mindre’ aktører, og den anden af dagbladenes væsensforskelligt og langt mere konserverende bogtillæg, og STANDART tilhører (selvsagt) førstnævnte.

Hvorvidt vi redaktionelt har løst vores (selv)påtvungne opgave glimrende, godt eller bare ganske middelmådigt, lader vi – naturligvis - andre om at bedømme, og af den samme årsag har vi bedt redaktør Audun Lindholm, fra norske Vagant, om at nærlæse samtlige numre af STANDART siden relanceringen i sommeren 2009. I forlængelse deraf er det dog (og overhovedet) ikke den eneste grundige smagsdom, der råt for usødet bliver givet videre i STANDART nr. 3, da Informations Kamilla Löfström også har kigget kritisk på den nyfigne bølge af diverse småtryk, der er kommet fra mindre forlag som Edition After Hand, Basilisk, Arena og Fingerprint.

Derudover er vores faste temadel, Stand In, i denne omgang viet til det 20. århundrede, dets avantgarder og ditto manifester. Redaktionelt har vi således bedt kunsthistoriker Mikkel Bolt om at gå en tur i arkiverne og kuratere et lige dele nuanceret og frenetisk udvalg af mellem- og efterkrigstidens avantgardistiske manifester. Heri forkaster futurismens grundlægger, F. T. Marinetti, bl.a. Historien og det klassiske Italien, alt imens den mere upåagtede (og franske) lettrist, Gabriel Pomerand, gør op med Litteraturen, og sidst, men ikke mindst giver dadaismens Raoul Hausmann 1920’ernes tyske Weimar-republik (endda) meget klar besked.

Afslutningsvis fastholder vi også vores fokus og selvbestaltede monopol på tidsskriftsanmeldelsen herhjemme, der denne gang er bestyret af forfatter Tomas Thøfner, og derudover overhaler litterat Dag Heede Lise Busk-Jensens (feministiske) hovedværk, »Romantikkens forfatterinder«, venstre om og det via regelret queer-teori. Så vidt bidragyderne og deres bidrag, og herfra er der derfor kun tilbage at manifestere:

Op med tidsskrifter, ned med bogtillæg og velkommen til STANDART nr. 3, 2010!

torsdag, september 23, 2010

Egentlig havde jeg selv tænkt mig at isolere og samle Jeppe Brixvolds kommentarer/notater/miniessay om (manglen på) den modernistiske roman i de nordiske lande som han så generøst lagde ud på Stefan Kjerkegaards blog i sidste uge. Men nu har Kjerkegaard selv gjort det, man kan læse teksten her og det kan jeg kun anbefale at man gør.

Bogmessebloggen

søndag, september 19, 2010

Kære Jeppe,

Tak for nogle spændende, originale og radikale kommentarer - "Jeg kan slet ikke få øje på en modernistisk tradition inden for romanen i Norge eller i noget som helst andet nordisk land." - her er noget at tænke over. Niels Frank har jo allerede i sine essays 'Alt andet er løgn' (2007) redegjort for hvordan den litterære modernisme i Danmark er noget meget anderledes - i kraft af sin opbyggelighed ikke mindst - end i for eksempel Frankrig, Tyskland og England. Men du hævder altså at der slet ikke er (eller har været) nogen (nogenlunde samtidig) litterær modernisme i hele Norden?!? Jeg ville meget gerne om du gad, bare så omtrentligt, at redegøre for hvad du forstår ved 'modernistisk roman' (altså ikke ved 'roman'); og også hvor du ser den, hvis slet ikke i Norden???


Læs mere her.

onsdag, september 15, 2010

Noget råddent i dansk tegneseriekritik?

En kort, men intens oplevelse

Her bliver kampen om (litteratur)historien blandt andet udkæmpet. Lars Bukdahl attakerer Andreas Harbsmeiers læsning og karakteristik af den danske 90'er-generation. Det minder mig i nogen grad om disputen mellem Tue Andersen Nexø og Lars Handesten som man for tre år siden kunne læse i Information og på den tilhørende blog, Sandkassen. Jeg er ikke sikker på hvor mange links der længere virker dér. Umiddelbart lyder det som om at Harbsmeier og Handesten allerede har besluttet sig for hvad bøgerne handler om, i hvert fald forekommer det ikke synderligt bemærkelsesværdigt hvad de finder - jeg mener: det ligner forudantagelser. Særligt Harbsmeier forekommer ud fra tekstprøven på Bukdahls blog at dømme, fordomsfuld på en standardiseret og forældet måde. Denne vrængen og nedladenhed. Øv. Brugen af ordet forfatterskolelitteratur, uden nogen definition. Osv.

Gang i sproget

lørdag, september 11, 2010

Velkommen til oplæsning med Forfatterskolens afgangselever lørdag den 11. september kl. 15.00

Den 11. september udkommer Forfatterskolens Afgangsantologi 2010 med tekster af de afgående elever 2010: Theresa Salomonsen, Ditte-Isabel Michelsen, Morten Chemnitz, Jonas Rolsted, Stine Pilgaard, Josefine Klougart, Olga Ravn og Simon Bjørkman.

Vi byder på et lille glas, oplæsning ved eleverne og så er der mulighed for at få fat i den nye flotte antologi.

Oplæsningen finder sted på Forfatterskolen.

fredag, september 10, 2010

What would a political poemic look like?

ELN søger endnu en redaktør og der er netop udkommet et nyt nummer af O&B.

Amerikaneren

På Forfatterskolen i aften

Fria Seminariet i Litterär Kritik (FSL) byder velkommen!

Forfatterskolen
Peder Skrams Gade 2A, 1.
København, Denmark

kl.19-22


De følgende vil læse:

Majse Aymo-Boot, seneste udgivelse Ødelæggelsen 1-11 (Anblik 2010).
...
Duna Ghali, seneste udgivelse En have med duft af mand (Samleren 2007).

Rasmus Graff, seneste udgivelse Folkets prosa (After Hand 2010).

René Jean Jensen, seneste udgivelse Om april, i maj (Anblik 2010).

Magnus William-Olsson, seneste udgivelse Jag talar till de döda (Wahlström & Widstrand 2008).

Olga Ravn, deltager i Forfatterskolens Afgangsantologi 2010.

FSL byder på et let måltid mad og et glas vin efter oplæsningen.

Mere information om Fria Seminariet i Litterär Kritik, se:
http://fria.vaarskog.net/

torsdag, september 09, 2010

I går kom nummer 4 af Arena Kontra ind af døren, metrodigte ved Thomas Hvid Kromann, og et metroessay også (og fotografier og metrobilletter); jeg har på andendagen været nedsunket i IKEA-helvede, så jeg har ikke fået det læst endnu, men skimmet, og det ser godt ud. HER findes der en trailer for publikationen, der samtidig må være en hommage til Jørgen Clevin. I min Facebookindbakke kom denne reklametekst fra Forlaget Arena, den optrykker jeg hermed til almen orientering:

I foråret brugte forfatteren Thomas Hvid Kromann 14 dage på at studere kunstnerbøger i Paris. Han affotograferede bøger og byen, og de daglige metroture brugte han på at skrive metrodigte. Digtene, der udtænkes, mens toget er i fart og nedskrives, når toget holder stille på stationerne,
udgør sammen med fotografier, billetter og et essay fjerde udgivelse i ARENAs småtryksserie, ARENA KONTRA.

ARENA KONTRA ønsker at skabe en redaktionel og publicistisk platform for litterært materiale, der ikke umiddelbart passer ind i de gængse genre- og trykformater; det være sig poesi og prosa,
interviews og artikler, oversættelser og essays, transskriptioner og tekstualiteter.

ARENA KONTRA udkommer 6 gange årligt og sendes gratis til medlemmerne af KLUB ARENA – ARENAs bogklub, abonnementsordning og litterære gavebod.

Læs mere på www.forlaget-arena.dk

onsdag, september 08, 2010

Tab af forfatterstøtten...

Wilkommen beim Harbour Front Litteraturfestival

I aften på Forfatterskolen i København

Fria Seminariet i Litterär Kritik (FSL) indbyder til miniseminar.

Dagens poeter har, i den digitala eran, större möjlighet än någonsin att ta del av främmande litteraturers poesi. Men paradoxalt nog förefaller utgivningen av översatt poesi minska. De nordiska länderna bebos av människor med rötter geografiskt och kulturellt avlägsna kulturer i större utsträckning en någonsin tidigare. Men paradoxalt nog förefaller den tongivande... nordiska poesin trångsyntare i sina internationella perspektiv än för trettio, femtio eller åttio år sedan. Är den nordiska poesin på 2010-talet självtillräcklig och provinsiell i sin traditonsanknytning?

Fria Seminariet i Litterär Kritik bjuder in poeter, kritiker, kulturbyråkrater och allmänheten till en diskussion om den utländska lyrikens ställning i de Nordiska offentligheterna.

Från FSL deltar i panelen:

Peter Mickwitz (Finland), poet, essäist och översättare med mångårig verksamhet som introduktör, förlags- och tidskriftsarbetare.

Magnus Jacobsson (Sverige), poet och tidigare redaktör för Lyrikvännen och FIB:s Lyrikklubb, Sveriges främsta organ för utländsk lyrik sedan decennier.

Magnus William-Olsson (Sverige), poet, kritiker och översättare, redaktör för Wahlström & Widstrand – Internationell Poesi, med många erfarenheter av poesiutbyten med den spanskspråkiga världen, arabvärlden och nu senast Turkiet.

Susanne Christensen (Danmark/Norge), litterär kritiker, f.d. redaktionsmedlem i Vagant, delaktig i Audiatur-festivalen.

For mere information om Fria Seminariet i Litterär Kritik se:
http://fria.vaarskog.net/