mandag, november 30, 2009

Blogdahl, ak!

(...) Elendigt, elendigt og dog i den bedste mening. Det er jo midnat, men da jeg er helt udsovet, er det kun en undskyldning hvis jeg overhovedet ikke havde skrevet noget i løbet af dagen. Den brædende glødelampe, den stille lejlighed, mørket udenfor, de sidste øjeblikke jeg er vågen, de giver mig retten til at skrive, om det så var det elendigste. Og denne ret skynder jeg mig at gøre brug af. Sådan er jeg altså.
- Franz Kafka i stykket Mit skrivebord (1910) i Isak Winkel Holms oversættelse.

torsdag, november 26, 2009

Her er så EKSTRAVAGANT; både hjemmesiden og de unikke opdateringer der kommer der, og det trykte tidsskrift, nyt nummer ude nu! Kudos!

tirsdag, november 24, 2009

mandag, november 23, 2009

fredag, november 20, 2009

Hvorfor skriver du?
Jeg blev spurgt om, hvorfor jeg skrev. Det er et klassisk
spørgsmål. Tidligere havde jeg været irriteret over at få
spørgsmålet. Spørgsmålet rummer ofte en forventning om,
at man udtrykker sig selv. Det forestiller jeg mig i hvert fald.
Deraf irritationen. Faldgruberne i det. For personligt. For
intellektuelt. For køligt. For ekspressivt. Det er noget, du forhandler
med teksten om, siger jeg. Hele tiden forhandler du
med teksten om, hvorfor den er skrevet. Eller rettere, teksten
spørger dig. Eller vi spørger hinanden. Der pågår hele tiden
en forhandling: Hvad er en tekst? Hvad er kunst? Hvad er et
menneske? Det er selvfølgelig eksistentielle positioner, siger
jeg. Måske skulle jeg have sagt humanistiske. At tekster har
noget med mennesker at gøre. Men hvis de ikke havde med
mennesker at gøre, hvad skulle jeg så sige? At tekster havde
med dyr at gøre? Med sig selv at gøre? Det er meningsløst.
Det kan godt være, at teksten lader, som om den ikke ved, at
den er skrevet, eller at der ikke findes et rum uden for denne.
Men at lade, som om vi ikke ved det, er meningsløst.
- Pablo Llambías fra tekststykkerne Lidt om at undervise
i skrivekunst
i Trappe Tusinde #3, 2009.

onsdag, november 18, 2009

En radiovært har sendt mig en mail og spurgt om ikke der findes optagelser af poesioplæsninger online - det gør der vel? Jeg henviser til PennSound, Ubuweb, Archieve of the Now og Lyrikline, men hvor skal jeg sende hende hen, hvis hun vil høre dansk???

tirsdag, november 17, 2009

Torsdag til søndag laver du det her, mandag holder du hviledag og tirsdag er du igang igen her.

Stein, Marinetti og publikum

Tirsdag d. 24. november kl. 19.30 inviterer Gertrude Stein Selskabet til en aften med oplæg og diskussion om Gertrude Steins forhold til futurismen og avantgardens aktivering af publikum.


Den danske digter Martin Glaz Serup vil fortælle om Steins forhold til futuristerne med udgangspunkt i Marinettis Futuristiske manifest fra 1909 og Steins parodi på dette i teksten Marry Nettie fra 1917.
Den svenske teaterforsker Carl Åkerlund taler om iscenesættelsen af Steins skuespil med særligt henblik på publikumsrelationen. Carl Åkerlund tager afsæt i Unga Klaras forestilling Jag är jag för att min lilla hund kännar igen mig fra 2007.

Arrangementet finder sted på KUA, nærmere bestemt Institut for Kunst og Kulturvidenskabs Café: Karen Blixensvej 1, Bygning 21, stuen.

fredag, november 13, 2009

Oplæsning i Viborg i morgen her og nyt magasin fra Rosinante (det er ikke Hvedekorn) her.

Hvedekorn reddet

PRESSEMEDDELELSE, 13. NOVEMBER 2009



Rosinante&Co har overtaget kunst- og lyriktidsskriftet Hvedekorn fra Borgens Forlag. Hvedekorn udkom første gang i 1920. Tidsskriftet redigeres af forfatteren og litteraturanmelderen Lars Bukdahl sammen med billedkunstredaktøren Christian Vind. Lars Bukdahls forgængere på redaktørposten har bl.a. været Halfdan Rasmussen, Ivan Malinowski, Torben Brostrøm og Poul Borum. Mange af de største danske digtere, som fx Benny Andersen, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Peter Laugesen, Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen er debuteret i Hvedekorn.

Forlægger Jakob Malling Lambert fra Rosinante&Co siger: "Som et litterært forlag er vi begejstrede for aftalen. Hvedekorn har gennem 90 år været et pejlemærke for dansk poesi. Det skal blive en fornøjelse at få lov til at videreføre tidsskriftet, som Borgen har forvaltet så fornemt i mange år. Jeg er glad for at Rosinante&Co kan tilbyde trygge rammer for bladet og byder velkommen i et levende miljø af forfattere og forlagsfolk."

Lars Bukdahl siger: "Jeg er på Hvedekorns og poesiens vegne ovenud lykkelig over, at Rosinante&Co har sagt ja til at blive Hvedekorns nye forlag. Hvedekorn har brug for et trygt forlagshjem med litterært højt til loftet, og det er akkurat, hvad det får i Rosinante&Co. Nu kan unge, ustyrlige talenter også fremover få svar på tiltale, og vi andre kan sort på hvidt få lov at følge deres første, tøvende skridt, side om side med veteraners drevne og dristige dansetrin. Tak til Borgen for deres hjerterum i 45 år! Nu begynder en ny, poetisk æra hos Rosinante&Co, og jeg glæder mig vildt!"

Som noget nyt indgår Hvedekorn fremover i et fast samarbejde med DR. Hvert nyt nummer af Hvedekorn vil være repræsenteret med forfattere og tekster i DRs digitale litteraturklub for ny litteratur, DR Testklubben. Og en række af de talenter, som Hvedekorn graver frem, vil fremover løbende indgå i DRs litteraturprogrammer og events.

Borgen udgiver endnu ét nummer af Hvedekorn i begyndelsen af 2010, hvorefter Rosinante&Co tager over.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Lars Bukdahl, 26 81 04 13

Jakob Malling Lambert 29 64 08 58



Venlige hilsner

Rosinante&Co

mandag, november 09, 2009

Kalender

Oplæsning/madlavning
Når forfatteren Martin Glaz Serup torsdag den 12. november 2009 møder et videbegærligt og sultent publikum i Havestuen på Hald Hovedgaard, er det 25 gang der afholdes litterært folkekøkken på Hald... [læs mere her]

Oplæsning/åbning
Lørdag den 14. november 2009

torsdag, november 05, 2009

Nyt nummer af Action Yes

Kære dig!

Det næste nummer af Apparatur skal handle om konflikt - bredt forstået og fortolket. Konflikt i litteraturen, i billedkunsten, konflikt mellem menneske og system, mellem individer, den lille konflikt i den store og omvendt. Vi har allerede rigtig mange gode bidrag, som vi glæder os til at præsentere, men der er stadig mulighed for at sende os dét bidrag, som sætter prikken over i'et.

Ligger du inde med en artikel eller et essay, der omhandler en konflikt i eller omkring litteraturen eller billedkunsten, eller brænder du for at skrive en artikel om en sådan konflikt, der optager dig, så skynd dig at sende den eller et oplæg til os. Vi har deadline 1. december.

Kærlig hilsen Apparatur

Dagbog fra Bergen