onsdag, september 16, 2009

OSS II

Underwood Ink. Presents
Hans Lucht; Martin Glaz Serup, Ursula Andkjær Olsen
Oplæsning og pladevending
Onsdag den 16. september kl. 20.00

Ursula Andkjær Olsen, Hans Lucht & Martin Glaz Serup læser op af nyt og gammelt og runder aftenen af med hver sin DJ-session, hvor numre efter eget frie valg luftes og præsenteres.

Underwood Ink. Ryesgade tredive A, Toogtyvenulnul. København N.

tirsdag, september 15, 2009

Sky before dawn is blackish green.

Perhaps a sign.

I should learn more about signs.

Turning a corner to the harbour

the wind hits me

a punch in the face.

I always walk in the morning,

I don’t know why anymore.

Life is short.

My shadow goes before me.

With its hood up

it looks like a foghorn.

Ice on the road.

Ice on the sidewalk.

Nowhere to step.

It’s better to step

where the little black stones are.

Not so slippery.

I guess the little black stones

could be lava.

Or do I exoticise.

A man hurries past

with a small dog.

No one says Hello.

A pink schoolgirl passes.

Looks in my face.

No one says Hello.

Who would expect

to see a walking foghorn

out so early.

Wind pushes more.

I push back.

Almost home.

Why did I come here.

New wind every day.

Life is for pushing back.

Now it is dawn.

A gold eyelid opens

over the harbour.

People who live here

learn not to complain

about the wind.

I go inside and make tea.

Eat bran flakes.

Read three pages of Proust.

Proust is complaining

(it is 1914)

about the verb savoir as used by journalists.

He says they use it

not as a sign of the future

but as a sign of their desires –

sign of what they want the future to be.

What’s wrong with that? I think.

I should learn more about signs.

The first thing I saw

the first morning I went out for a walk in Stykkishólmur

was a crow

as big as a chair.

What’s that chair doing on top of that house? I thought

then it flapped away.

A crow that big is called a raven.

Corvus corax in Linnaeus’s binomial system.

Each one makes a sound

like a whole townful of ravens

in the country I come from.

Three adjectives that recur

in the literature on ravens are

omnivorous.

Pernicious.

Monogamous.

I’m interested in monogamous.

I got married last May

and had my honeymoon in Stykkishólmur.

This year I returned to Stykkishólmur

to live with my husband

for three months in one small room.

This extreme monogamy

proved almost too much for us.

Rather than murder each other

we rented a second place

(Greta’s house)

near the pool.

Now we are happily

duogamous.

There are ravens on the roof

of both places.

Perhaps they are the same ravens.

I can’t tell.

If Roni Horn were here

she’d say ravens

are like water,

they are wildly constant.

They are a sign of Iceland.

I should learn more about signs.

I came to Stykkishólmur

to live in a library.

The library contains not books

but glaciers.

The glaciers are upright.

Silent.

As perfectly ordered as books would be.

But they are melted.

What would it be like

to live in a library

of melted books.

With sentences streaming over the floor

and all the punctuation

settled to the bottom as a residue.

It would be confusing.

Unforgivable.

A great adventure.

Roni Horn once told me

that one of the Antarctic explorers said

To be having an adventure

is a sign of incompetence.

When I am feeling

at my most incompetent

as I do in Stykkishólmur

many a dark morning

walking into the wind,

I try to conjure in mind

something that is the opposite of incompetence.

For example the egg.

This perfect form.

Perfect content.

Perfect food.

In your dreams

said a more recent explorer (Anna Freud)

you can have your eggs cooked as perfectly as you want

but you cannot eat them.

Sometimes at night

when I can’t sleep

because of the wind

I go and stand

in the library of glaciers.

I stand in another world.

Not the past not the future.

Not paradise not reality not

a dream.

An other competence,

Wild and constant.

Who knows why it exists. I

stand amid glaciers.

Listen to the wind outside

falling towards me from the outer edges of night and space.

I have no theory

of why we are here

or what any of us is a sign of.

But a room of melted glaciers

rocking in the nightwind of Stykkishólmur

is a good place to ponder it.

Each glacier is lit from underneath

as memory is.

Proust says memory is of two kinds.

There is the daily struggle to recall

where we put our reading glasses

and there is a deeper gust of longing

that comes up from the bottom

of the heart

involuntarily.

At sudden times.

For surprise reasons.

Here is an excerpt from a letter Proust wrote

in 1913:

We think we no longer love our dead

but that is because we do not remember them:

suddenly

we catch sight of an old glove

and burst into tears.

Before leaving the library

I turn off the lights.

The glaciers go dark.

Then I return to Greta’s house.

Wake up my husband.

Ask him to make us some eggs.
- Digtet Wildly constant af Anne Carson stod at læse i London Review of Books den 30. april i år.

mandag, september 14, 2009

CLAUS HANDBERG - IN A SENSE

Mød Gertrude & Alice i aften

Baby Precious Always Shines

Oplæsning ved Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad

Mandag d. 14. september kl. 19.30 inviterer Steinselskabet til oplæsning og diskussion.


Kom og hør forfatterne Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad læse op af og fortælle om deres fælles arbejde med at oversætte et udvalg af Gertrude Steins og Alice B. Toklas' private noter og breve fra bogen Baby Precious Always Shines.

Vi vil diskutere om der findes en særlig homo-erotisk stil i Steins skrifter. Desuden vil de to forfattere læse op af egne tekster og fortælle om deres tekstuelle overvejelser om forholdet skrift og køn.

Arrangementet finder sted på KUA, nærmere bestemt Institut for Kunst og Kulturs Café: Karen Blixensvej 1, Bygning 21, stuen.

søndag, september 13, 2009

28/6 til fri download!

Jeg lagde tøj sammen og da jeg for et øjeblik siden bukkede mig ned over det, blev jeg noget så svimmel. Lidt dehydreret er man - åbenbart - altid. Jeg hører Radiohead, Hail to the theif, det er en god plade, og for lidt siden, før vasketøjet, læste jeg noget sjovt hos Pentti Saarikoski, hans Tiden i Prag, som jeg tidligere har læst på svensk, nu læser jeg den på dansk, og den forekommer mig at være en helt anden bog. Eller jeg er måske en helt anden læser, nu, et par år efter, hvem ved. "Jeg har set lidt af hvert, blandt andet en boxerhund, som kunne spille violin, selv om jeg ganske vist aldrig så den spille." stod der. Men det jeg ville skrive var om mine bogindkøb. I går købte jeg Børn skal ikke lege under fuldmånen af Peter Øvig Knudsen, Nadezda Mandelstams Erindringer, Klaus Høecks Salme, Per Højholts eksemplar og med dedikationen "Jul 1991, Kære Per! En forsinket julehilsen fra 1975. Syng den juleaften. Kærlig hilsen Klaus" og Ezra Pound på norsk, Metriske ruiner, oversat af Øyvind Berg, Per Højholts eksemplar med dedikationen "Til Per Højholt, il miglion etc... scioccheria di poeti (?). Øyvind Berg, December -89" Bøgerne kostede 80 kroner stykket. Der er hollandsk bogudsalg på Gammel Kongevej på Frederiksberg i København. Gammel Kongevej 103, det er Hoffmanns Antikvariat der skal lukke, R.I.P. Der er stadig meget godt på hylderne, hvis nogen skulle komme forbi.

torsdag, september 10, 2009

Der er mange gode elementer i din opgave, men at begynde at diskutere dem nu ville svare til at sidde og kommentere på vejret tværs over et blodigt, lemlæstet lig.
- David Foster Wallace her.

I'm a sucker for everyday life

På mit bord

This book was written to be enjoyed. It is meant to be read aloud a few chapters at a time. Don't bother about the commas which aren't there, read the words. Don't worry about the sense that is there, read the words faster. If you have any trouble, read faster and faster until you don't. This book was written to be enjoyed.
- angiveligt bagsideteksten til Gertrude Steins børnebog The World is Round (1939).
Ethvert ypperligt værk ved mere end det siger og vil mere end det ved, ifølge Schlegel. Kritikeren skal på én gang bedømme og ikke bedømme - men fuldbyrde.
- Horace Engdahl oversat af Karsten Sand Iversen i Berøringens ABC (2004).

Lille sygdom og kedsomhed

tirsdag, september 08, 2009

I aften holder Den Blå Port reception for det seneste nummer, nummer 82 der kommer på gaden i dag. Har jeg forresten nævnt at jeg har bidraget til nummeret - ? - med et uddrag af et længere digt; Marken hedder det.

Nobels litteraturpris til Bob Dylan!

mandag, september 07, 2009

NÅ JA

Det står i avisen i dag
at der var 24 975 tilskuere
til kampen Norge-Bulgarien
på Ullevål stadion i går.

Havde jeg ikke været der
ville der have været 24 974
tilskuere. Nå ja.
Kampen, den endte 0-0.
- Jan Erik Vold i Gitte Broengs oversættelse i Den Blå Port #82 (2009)

lørdag, september 05, 2009

The African Origins of UFOs

I dagens udgave af Sydsvenskan har Eva Ström denne kommentar til de syv svenske retrogradister, der den 22. august i Dagens Nyheter lagde grunden for det der allerede i Sverige er kendt som Manifestdebatten.

tirsdag, september 01, 2009

Marguerite Duras' Krigsdagbøger udkommer i dag (på svensk)!

Hur skulle det kännas om du vaknade imorgon och hade 50 spänn mindre i plånboken?
Inte så hemskt va, hjälp Anna Odell betala sina böter:

"Personal på Konstfack har (privat) startat ett bankkonto för insamling till Anna Odells böter. Uppgifterna kan spridas till alla som vill stödja Anna. Eventuellt överskott går till Riksförbundet för Social och Mental Hälsa (http://www.rsmh.se). Pengarna överlämnas till Anna Odell tillsammans med ett komplett kontoutdrag och Magnus Bärtås (professor på institutionen för konst) och Anna ser tillsammans till att överskottet sätts in på RSMH's konto.

Kontoupplysningar:
Bank: Nordea
Kontonummer: 3216-2164434
Mottagarnamn: Magnus Bärtås"

Är den litterära konstkritiken ett fornminne?

Moderna Museet, Studion.
Ingång från sjösidan. Fri entré. Bar. (Museet i övrigt är stängt.)

Torsdagen den 10 september klockan 18.30–20.00



I panelen:

Eva Ström, poet och konstkritiker

Carl-Johan Malmberg, essäist och konstkritiker

Marie Lundquist, poet och fotoskribent

Christian Chambert, ordförande i Svenska Konstkritikersamfundet



Moderator:

Sophie Allgårdh, chefredaktör för Paletten och konstkritiker i Svenska Dagbladet



Seminariets rubrik är hämtad från Ingela Linds recension i
Dagens Nyheter den 25 juli av Palettens senaste nummer om
konstkritik, 2/2009. Hon skriver att "Förhandsreportage och
krönikor vinner terräng, medan kritiken tvingas bli
instrumentell och därmed mallad och tråkig. Och den osäkrare,
ibland mer litterära och mindre klatschiga analysen är i dag
nästan ett fornminne."

I Palettens konstkritiknummer lyfts den litterära kritiken fram
som en möjlig väg till förnyelse. Redan Oscar Wilde såg
kritiken som framtidens konst. Kritiken är konst som görs av
konst. Marta Schwendener ser i numret med hänvisning till
Rosalind Krauss att vi är på väg in en ny situation där
skrivandet luckrar upp gränserna mellan litteratur och kritik.
I Sverige finns författare som med språkets hjälp känsligt
lyfter fram osedda aspekter på ett konstnärskap: Erik Blomberg,
Gunnar Ekelöf och Ulf Linde. Idag berikar författare som
Camilla Hammarström, Agneta Klingspor, Marie Lundquist, Eva
Runefelt och Eva Ström konstkritiken med nya perspektiv.