lørdag, oktober 25, 2008

Nyt nummer af Passage

PASSAGE #59 er netop udkommet (eller er lige på trapperne, er ihvertfald kommet fra trykkeriet) - denne gang som temanummer; Oppe i Norge hedder det, om nyere norsk litteratur. På forsiden er et fotografi af Henrik Ibsens blækhus - så fint! Nummeret rummer syv artikler + en udenfor tema + et par fagbogsanmeldelser (på hjemmesiden findes Max Ipsens artikel om Norske inspirationer i dansk kortprosa i sin helhed). Desuden har Geir Gulliksen og jeg selv en længere dialog under overskriften Et ansigt som minder om norsk poesi, en brevveksling. Vi fortsætter samtalen på årets bogmesse i København: i Forum på Århus Universitetsforlags stand - skulle man være interesseret - det sker engang i løbet af søndag den 16. november. Jeg kender endnu ikke tidspunktet.

Geir og jeg udveksler i alt fire mails, den første kommer fra mig og ser sådan her ud:

Sønderho, søndag, den 10. august 2008

Kære Geir,

Noget der har murret i mig et stykke tid; at der midt i den nye spændende norske poesi findes et stadig stærkere religiøst, måske kristent spor. Jeg tænker på Steinar Opstad, Gunnar Wærness og Monica Aasprong. Særligt de sidste to er jo nyskabende, jeg ved ikke om man i Norge kalder dem for eksperimenterende, den label ville de nok få på sig i Danmark, selvom det her som regel har negative konnotationer, det står som en slags advarsel: ADVARSEL! DENNE DIGTER ER EKSPERIMENTERNDE! Men det er et sidespor. Wærness og Aasprong, jeg tænkte det da jeg læste deres seneste bøger - Soldatmarkedet i sine mange versioneringer (fx 2007), og Hverandres (2006) og Bli verden (2007) - at man iblandt den særlige interesse for de visuelle, taktile, materielle kvaliteter, det situerede, spillet i det, også kan tyde et religiøst spor. Aasprong har sagt at hun igennem sit arbejde med Soldatmarkedet er blevet opmærksom på at t’et bærer korset i sig. I det perspektiv bliver hendes næsten uendelige landskabsagtige t-permutationer pludselig ligesom… oplyst nedefra… Hvor udskillelsen af fonemet, tænker jeg, umiddelbart kunne handle om en art reduktion af det sproglige udtryk, en undersøgelse af netop mere materielle aspekter af de tegn der til daglig og i deres vanlige sammenhænge er usynlige for os, bliver de pludselig til kors. Altså opladet med en massiv symbolsk og historisk betydning. De bliver tømt for deres t-hed, så at sige, og fyldt med KORS. De opererer jo ikke løsrevet i Aasprongs digte, men indgår i et bølgende tæppe, en mark, hvor de, i skriftens ophold, danner forskellige figurationer, skaber forgrund og baggrund på siden, dybde. Bogsiden bliver altså rumliggjort på en anden måde i disse arbejder end man er vant til at se det i mere konventionel litteratur, selvom en stor del af poesien selvfølgelig altid grundlæggende har arbejdet visuelt betydende, fx i linjeskiftets talende tavshed, hvis ikke det lyder for corny. Jeg er interesseret: Hvad tænker du om Monica Aasprongs Soldatmarkedet? Indgangsdigtet i Gunnar Wærness Hverandres, ’Kjære bønn’, er, som man titlen mere end antyder, et digt, en bøn, rettet til bønnen, en metabøn på sin vis: ”Kjære bønn jeg ber deg – måtte det komme/ikke bare ord og bilder – men et menneske/gjennom dine ord – et menneske som finnes/som kaller meg – og finner meg (…)”; hele det sakrale topoi forekommer mig at være gennemgående for en del af den markante nyere norske poesi. Og det i modsætning til den danske samtidspoesi. Selvom den hollandske lektor Henk van den Liet for nylig i Danish Literary Magazine skrev om ”the growing significance of religion” i dansk samtidspoesi, må jeg sige at jeg ikke synes det er oplagt. Hvis man ser bort fra Simon Grotrian. Opstad er en meget anderledes poet end de to andre, mere traditionel, og dog: der er visse affiniteter imellem ham og Wærness, er der ikke? Forkynderiet, alvoren, pausernes buldren, det enkelte ords vægt? I dansk sammenhæng ville han være i familie med Ole Sarvig, Søren Ulrik Thomsen og samtidig, altid, nogle andre, noget andet, sig selv, men mistroen til sproget, til ordene man bruger, om de kan bruges til noget, den deler han i sit arbejde, så vidt jeg kan se, med både Monica Aasprong, Gunnar Wærness og dig selv. Denne længsel som man også kan se i Wærness-citatet ovenfor, og meget stærkt i din egen seneste bog – og i grunden igennem hele dit lyriske forfatterskab – efter at ordene skal betyde noget, at de skal blive virkelige, at ordet skal blive kød: måtte der komme ikke bare ord ud af dette, men et rigtigt levende menneske, en anden. I din bog pågår der en ret aggressiv virkelighedsdiskussion, sådan opfatter jeg det: aggressivt, næsten som et indlæg i en samtidig norsk litterær debat – er det det? Du forsøger i din skrift at gøre opmærksom på at det er en falsk dikotomi – skrift vs virkelighed – jamen, det gør vi alle, dén diskussion har man igen og igen, men er den særlig presserende i Norge? Jeg opfatter den som nærværende i jeres tekster. Og måske som et problem for digterne selv – som om I selv er dybt i tvivl. Alt det kom jeg til at tænke på (igen), da jeg i aftes læste manuskriptet til din nye digtsamling et ansikt som minner/om norsk politikk (2008); en meget, skal vi sige anti-metafysisk digtsamling, der simpelthen ender med at den afdøde bror der bogen igennem forsøges forstået, afbilledet, erindret optræder som engel (”og da jeg ser ut av vinduet har broren min for lengst blitt borte/han har løftet de svarte sjaskete vingene sine og flydd”); det var en meget overraskende slutning for mig. Hvad tænker du selv om denne vel metafysiske udgang, hvis den er det, hvis ikke den er symbolsk eller tung metaforisk eller hvad man skal kalde det, hvad tænker du om et markant religiøst spor i den nyere norske digtning, hvordan, fra dit perspektiv, ser et ansigt der minder om norsk poesi mon ud?


Geirs (vrede!) svar og meget mere kan man læse i Passage...

fredag, oktober 24, 2008

Gode links

...til Tue Andersen Nexø om imponerende dumhed og (receptionen af) Hanne-Vibeke Holst og John Ashberry (via Ron Silliman) blandet andet om at være digter (citat efter hukommelsen: "Man overvejer ofte at give op, men til fordel for hvad?")
TAK for HJÆLP!EN til Johnny Hedegaard Madsen!
I en tid hvor Dagbladet Informations kulturdækning bliver stadig mere overfladisk og poppet (fx Michael Jeppesens ugentlige sladderagtigehitlister over hvilken kunst man bør købe eller sælge NU; kunsten som investeringsobjekt, eller TOP 10 over hvilke forfattere i verden der tjener mest) er det virkelig dejligt at Kamilla Löfström og Tue Andersen Nexø stadig findes, som nu i gårsdagens avis.

(ps. mine links er stadig væk, HJÆLP! modtages mere end gerne.)

torsdag, oktober 23, 2008

ÅH, fuck...

...Så kom jeg til at trykke JA JA, SÅ GIV MIG DA ET NYT LAYOUT, BLOGGER, hvilket ser ud til at betyde at jeg har mistet alle links og alt andet i den gamle blogger-skabelon; jeg mener da der stod at blogger ville gemme en kopi af mit tidligere layout, men hvor mon, hvor??? Anybody? Hjælp modtages, som altid, med kyshånd.

fredag, oktober 17, 2008

I dag udkommer Christian Yde Frostholms Ofte Stillede Spørgsmål. Martin Johs. Møller har været hurtig med en anmeldelse.

En ting jeg lagde mærke til i bogen var dens (jo ikke udelukkende) homoseksuelle referenceramme - altså det at indskrive mandlige homoseksuelle erfaringer fra nettet i poesien i en sådan grad. Det føles nyt og forfriskende. Ligesom i Niels Franks Små Guder der udkom tidligere på året. Ikke at det er det disse bøger handler om, at være homoseksuel mand i dag, de indskriver blot denne erfaringshorisont i dansk poesi på en måde der for mig er ny. Eller som Tue Andersen Nexø skrev i sin anmeldelse af Små Guder i Information:

Det ville være forkert at sige, at Små guder handler om at være homoseksuel, den har det bare som sit udgangspunkt, på samme måde som bogen ikke handler om sex, det er der bare, vildt og pludseligt. Undervejs skriver Niels Frank sig så både ind i og ud af nutidens klichéer om aldrende bøsser. Begge dele med en åbenlys selvfølgelighed - hvorfor lade være? - som faktisk føles ny i dansk litteratur.

Glänta stöder näringslivet

torsdag, oktober 16, 2008

Nå, nok om mig, hvad med dig, hvad skal DU i aften - til oplæsning i Esbjerg eller bare blive hjemme og grovhygge med et par visuelle digte?

onsdag, oktober 15, 2008

Grå/pink.
Gæsteforelæsning på Københavns Universitet
Onsdag den 22. oktober 2008 – klokken 12-14 – i lokale 23.4.39
er der foredrag og oplæsning ved Caroline Bergvall (UK/N/F) under overskriften:



Politics of Conceptual Poetry and Performative Writing


Caroline Bergvall vil blandt andet tale om konceptuel poesi, skriftens sociale engagement og om hvad der forstås ved performative writing. Desuden vil Bergvall læse op fra sin egen kunstneriske produktion.

Bergvall regnes sammen med Craig Dworkin, Kenneth Goldsmith og Christian Bök, for at være blandt verdens mest interessante konceptuelle poeter lige nu. I sin kunstneriske off-page-praksis arbejder hun tværmedialt i rummet mellem lyd, film, performance og poesi, og som teoretiker er hun interesseret i blandt andet den samtidige kunstteori, -historie og –metode.

Martin Glaz Serup byder velkommen på universitets vegne.

Arrangement er gratis og alle er velkommen men med plads til max 60 mennesker.


Få mere information om Caroline Bergvall og hendes produktion her:

http://www.archiveofthenow.org/authors/carolinebergvall/home.html
http://epc.buffalo.edu/authors/bergvall/

tirsdag, oktober 07, 2008

Trendspotting i nyere litteratur (og kunst): tøj og sportssko, billig forbrugsvare i vesten, produceret i hånden i østen af underbetalte ilde behandlede arbejdere - helst så det ser ud som om det er lavet på maskine.

PC raser

torsdag, oktober 02, 2008

Smukt

LITLIVE #60!

Det tresindstyvende nummer for Litlive kommer også i den første nye måned i vort femte år. Jubileet er selvfølgelig i sig selv en god anledning til at sprede en vis feststemning, men i redaktionen er vi også glade for at kunne præsentere et nummer af Litlive, der i rigt mål viser, hvad Litlive opfatter som god litteraturkritik. Som vanligt anmelder den faste stab af kritikere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark på kryds og tværs af lande og sprog.

*

Men i tillegg til alt dette, som i seg selv er grunn god nok til å juble, så feirer vi i redaksjonen også fordi vi er utrolig glade for å kunne ønske velkommen til to nye redaktører i Litlivestaben: Mathias Kokholm og Kamilla Löfström! Ønsk dem hjertelig velkommen.

*

Innimellom konfettien og fyrværkeriet:
I Litlive #60 læses der dagbog: Karsten Sand Iversen læser Lars Noréns dagbøger og Mikkel Bruun Zangenberg læser Kafkas. Det læses digte: Espen Stueland leser Niels Franks digte, mens Fredrik Hertzberg læser syv bøger af Simon Grotrian. Og der læses romaner: Sissel Lie kigger i Johan Harstads fjerde bog, mens kritikerteamet Kristina Nya Glaffey og Anders Abildgaard læser Maja Magdalena Swiderskas debutroman.

Litlives kalender er som sædvanligt opdateret med litteraturarrangementer i Norge, Sverige og Danmark. Savner du et arrangement i kalenderen, eller har tips om kommende arrangementer, er du mer end velkommen til at sende mail til litlive@litlive.dk.

Med jublende og jubilerende hilsen,
Redaksjonen:

Annelie Axén (S), Mariann Enge (N), Martin Glaz Serup (DK), Martin Grüner Larsen (N), Mathias Kokholm (DK), Kamilla Löfström (DK) og Thomas Nystrøm (DK).

Øvrige medarbeidere:

Webmaster: Bo Ærenlund Sørensen (DK)
Design: Judith Nærland (N)

Skribenter: Eivind Røssaak (N), Espen Stueland (N), Frederik Hertzberg (SF), Hanna Nordenhök (S), Helena Boberg (S), Henrik Petersen (S), Hilde Martre Larsen (N), Jenny Högström (S), Johan Dahlbäck (S), Kari Løvaas (N), Karsten Sand Iversen (DK), Kristina Nya Glaffey (DK), Kristine Kabel (DK), Lars Bukdahl (DK), Lilian Munk Rösing (DK), Linda Östergaard (S), Mai Misfeldt (DK), Mikkel Bruun Zangenberg (DK), Nils Olsson (S), Nora Simonhjell(N), Peter Borum (DK), René Jean Jensen (DK), Sissel Lie (N), Tania Ørum (DK) og Ulf Karl Olov Nilsson (DK).

Litlive utgis med støtte fra Kulturkontakt Nord og Norsk Kulturråd.