mandag, oktober 29, 2007

Oslo Poesifestival 2007

For anden gang er der Oslo Poesifestival - det er den 2.-4. november (gæt selv hvor).

Jeg skal optræde lørdag den 3. sammen med Geir Gulliksen; vi læser begge op og samtaler ifølge programmet om jegets biografiske status i digtet.

Søndag den 4. læser Kenneth Goldsmith og jeg op til ære for Gertrude & Alice. Litteraturhusets café tilbyder frokostretter fra Alice B. Toklas' kogebog. Oversætter Gerd Kvanvig læser fra kogebogen, der vil vist være en lille Stein-udstilling og Gertrude vil selv være til stede via afspillede optagelser.

Se hele programmet her.
…man kan ikke længere, og man har allerede længe, i meget lang tid, ikke kunnet hævde, at kunstnerisk værdi på nogen direkte måde nødvendigvis er forbundet med, eller automatisk indikerer, andre menneskelige værdiers (sociale f.eks.) tilstedeværelse. At det gode i mennesket svarer direkte til det gode i kunsten med Gud som garant. Det ville være ligesom at låne penge af den sicilianske mafia.

- Peter Laugesen i Radio Fiesole/Grassinan Cantos (2002)

søndag, oktober 28, 2007

Charlotte Jørgensen har også siddet på den anden side af bordet, ikke som redaktør og udgiver af bøger, men som anmelder og kritiker af dem. Fra 1992-99 var hun anmelder ved Weekendavisen.

- Der lærte jeg vældig meget af. Først og fremmest at skrive for et publikum, det var ikke noget, man dengang på universitetet lagde vægt på. Jeg lærte også noget, om den kraft medierne har. Jeg kan huske, da jeg fik mit første vrede læserbrev, jeg lå i sengen en hel weekend bagefter og var fuldstændig ødelagt af rædsel. Jeg erfarede også, at medieverdenen stadig er domineret af mandlige normer. Der var en bestemt måde at skrive på, som man skulle tilegne sig. Som kvindelig anmelder oplevede jeg, at jeg fik den lidt blødere litteratur, typisk den kvindelige frigørelsesroman i mainstream-udgaven, mens de store danske navne landede på de mandlige anmelderes borde. Men egentlig tror jeg først, jeg oplevede, hvor stor en magt anmelderne har, da jeg forlod anmelderjobbet og kom ind i forlagsbranchen, og pludselig så det fra den anden side.


- fra Mai Misfeldts gode interview med Charlotte Jørgensen i det seneste nummer af Kvinfos webmagasin.

(...) Der er sket mange ting vi har mange erfaringer at bruge på nye situationer hvor de ikke hører hjemme. Erfaringer er lissom at sætte penge i banken. De kan bruges til mindre og mindre. (…)
- Peter Laugesen i Anarkotika (1975)

lørdag, oktober 27, 2007

Her er forresten lidt man kan muntre sig med i weekenden, fra Information i maj, det kan da godt tåle at blive læst igen og måske diskuteret?

Anyway:

Information | 12.05.2007 |

Interview: Niels Frank: 'I Danmark skal kunsten altid gøre nytte'

Interview: Niels Frank

Digter og tidligere rektor for Forfatterskolen, Niels Frank, ser kunstens vigtigste drivkraft i stræben efter frihed, så den holdes åben for 'oplevelsens mangfoldighed'. Modstanderen er entydighed. At gøre krav på sandheden er det mest stupide, der findes, mener han

Niels Franks nye bog, essaysamlingen Alt andet er løgn, der udkommer på tirsdag, henter sit materiale fra de diskussioner, Niels Frank har haft på Forfatterskolen, hvor han i en årrække var rektor.

"Jeg kan huske et øjeblik på Hald Hovedgård omkring 1998-99, hvor vi diskuterede dansk modernisme, og Jeppe Brixvold pludselig sagde, at dens problem var opbyggeligheden, at alle ville noget med litteraturen, at vi skal forbedres ved hjælp af kunsten," fortæller han.

"Den problematik gennemsyrer bogen. Jeg opdagede faktisk, da jeg skrev disse essays sammen, at det var den samme diskussion, jeg havde ført hele vejen igennem."

Men hvad er problemet med opbyggelighed egentlig, vil jeg gerne vide.

Niels Frank mener, at hans generation havde fået øje på noget, som den danske litteratur selv var blind for, og det var provokerende. Den angreb nyttetænkningen, snusfornuften, det at litteraturen skulle tjene ydre formål.

"Det er eksempelvis til dels den tankegang, der ligger bag det stadig krav om en 'samtidsroman'," siger han.

Imod smagsdommere

- Hvis det er opbyggeligheden og viljen til at gøre folk bedre, der er problemet, er det så ikke det samme, Anders Fogh Rasmussen gik til angreb på med sin krig mod smagsdommerne?

"Du får mig ikke til at sige, at jeg er enig med Anders Fogh Rasmussen! Men selvfølgelig er der i begge tilfælde tale om et opgør med kulturradikalismen. For Fogh handlede det imidlertid ikke om at forløse Danmark fra en stivnet kulturradikalisme, men om at udskifte kulturradikale smagsdommere med egne smagsdommere. Det er dog rigtigt, at der ligger en form for liberal tænkemåde i, at kunsten søger frihed."

- Der ligger også en kunst- og sprogdiskussion her. Skal kunsten og sproget formidle, eller er de udelukkende hver sit æstetiske udtryk? Problematikken dukker blandt andet op i din diskussion af, hvad Muhammed-tegningerne var symptom på. Her påpeger du, at begge de stridende parter så helt bort fra tegningernes æstetiske kvalitet og kun forholdt sig til 'budskabet', du spørger, hvor meget det nytter at rendyrke og perfektionere det æstetiske udtryk, hvis ingen længere forholder sig til skønheden, men kun til, hvad skønheden repræsenterer: frihed, tolerance og respekt - eller disrespekt, forhånelse og mobning, kunne man vel tilføje?

"Det er ikke mit eget synspunkt, at vi skal erstatte skønhed med sandhed, men det er konsekvensen af den form for oversættelse af kunsten, der finder sted. Man reducerer kunsten til udsagn. Det er en tendens i kulturradikalismen, 'opbyggelse er mottoet for min gerning,' sagde eksempelvis Brandes."

"På den måde binder man æstetikken til sandheden. Hvis det litterære sprog skal ophøje, skal det blot bære informationer med sig. Det æstetiske får mindre betydning. Et godt eksempel er, da Villy Sørensen kort før sin død gennemskrev H.C. Andersens eventyr med den begrundelse, at stilen i eventyrene "kan virke antikveret" og forhindre, at det "bliver udbredt til moderne børn". For ham havde det æstetiske mindre betydning, det vigtigste var ikke hvordan, men hvad der var udsagnet."

Ind med tvivlrådigheden

"Det giver et bestemt forhold mellem individ og institutioner. I Danmark er det individet, der er problematisk, i udlandet, for eksempel i Frankrig og USA, er det institutionerne, som individet skal forløses fra. I dansk modernisme vil man sende jeg'et ind i samfundet, i udlandet vil man sende jeg'et ud af samfundet. Den kulturradikale litteraturkritik vil have en litteratur, som tjener noget, som sender jeg'et ind i en social situation. Og man bliver vred over en litteratur, hvor fokus er på det formelle. Men kunstens måde at arbejde med betydninger på er anderledes."

"I min bog leder jeg ikke så meget efter temaer og udsagn, men med implikationer af, hvad der sker, hvis man gør dét eller dét. Åbner eller lukker digtet sig, hvilken gestus udtrykker det? Modstanderen er under alle omstændigheder éntydigheden, uanset om vi taler om poesi eller politik. Det sproglige arbejde skal sende så megen tvivlrådighed ind i udsagnet som muligt, det er hele forestillingen om en sandhed, vi har brug for at få opløst. Sandheden er det helt store problem, den er en higen efter magt. Gang på gang hører vi entydige sandheder fra George Bush, fra Tony Blair, fra Nicolas Sarkozy - og fra Anders Fogh Rasmussen hører vi ikke andet!"

"En demokratisk poesi tager læseren med på opdagelsesrejse, teksten tvinger ikke læseren til at følge ganske bestemte spor, men overlader det til ham selv at bevæge sig rundt i teksten."

Dansk essenstænkning

- Er der nødvendigvis en modsætning mellem kunstnerisk kvalitet og faste spor?

"Man må huske på, at man altid taler fra en bestemt historisk tid. Og lige præcis nu tror jeg, det er vigtigt, at kunsten arbejder imod den éntydighed, vi finder i formidlingen og det politiske sprog: 'Ondskabens akse', 'fra forskning til faktura' og lignende. Hvis kunsten skal forholde sig, må det blive til det tvetydige, det sammensatte, kaos, tingene er meget komplekse."

- De store, klassiske romaner fører vel én frem i temmelig faste spor, samtidig med at de er mangetydige på andre planer?

"De store romaner er jo netop opfundet for at fange kompleksiteten. Og flere af de amerikanske digtere, jeg nævner i bogen, forsøger at få poesien til at rumme så mange modstridende ting som muligt. I pæn opposition til den litteratur, der vil opbygge eller hele splittelsen."

- Er det ikke delvis et spørgsmål om genrer?

"Jeg tror i høj grad, det er et spørgsmål om, hvordan man anskuer individet. Hvis man tror, individet udvikler sig mod større og større fuldendelse, vil man skrive en skæbnefortælling. Hvis man tror på, at individet rummer mange forskellige sider ,og at personligheden kan skifte, vil man lave en fortælling med mange stemmer. Jeg savner denne diskussion i den danske modernisme, i Danmark forstår vi ofte selvet en sammenhængende størrelse, vi er essenstænkere. Det er det, der er vores problem, når vi mødes af andre folk. I Danmark har vi tilknytning og skæbne - hvilket giver os helvedes problemer i den globale verden. Modsætningen står mellem essens og pragmatik, men man kan ikke være pragmatisk, hvis man mener, at det danske landskab og den nyudsprungne bøgeskov ruller i blodet på os. I arabisk poesi kan man digte om stjernen, som jo er fælles for os alle. I den amerikanske handler det om den spændende nye udfordring, der venter om næste hjørne. I Danmark handler det om danskhed."

Tredje fase

- I din bog vælger du at springe over til amerikanske digtere, der hvor modernismens tredje fase i Danmark kronologisk opstår, altså med en Hans-Jørgen Nielsens attituderelativisme, opløsning af personligheden og den slags. Udsætter du dig ikke for beskyldninger om en lidt for bekvem tilrettelæggelse af materialet, når du udelader den tilsvarende danske strømning?

"Måske, men den danske modernismes tredje fase er hentet i USA! Du kan ikke tænke en Peter Laugesen, en Hans-Jørgen Nielsen eller en Erik Thygesen uden den amerikanske påvirkning. Og udviklingen i USA stod klarere for mig. Jeg benægter ikke, at den også kan findes i Danmark, men den kommer sent, på det tidspunkt, hvor vi er på vej ud af det moderne."

- Det er vel ikke noget krav, og en retning skal være hjemmegroet, også den danske modernisme hentede jo inspiration udefra?

"Selvfølgelig forekommer der indflydelser, men de er alligevel mere porøse end den, de amerikanske får på 60'er-forfatterne."

- Hvilket vel hænger sammen med massekommunikationseksplosionen, der har ført til amerikanisme på alle felter - også uden for kunsten?

"Og her må man jo spørge: Skal vi så ikke også hade amerikanerne? De er jo ikke globale, de er også essenstænkere, der taler om 'amerikanske værdier' og interesser. Men der findes en helt anden tænkemåde, som jeg gerne vil gøre opmærksom på, typisk repræsenteret af veloplyste mennesker i New York. Der finder du amerikanere, der er eksperter i alverdens poesi."

- Så dannelse i en eller anden forstand er vigtig?

"Jeg vil helst ikke plædere for dannelse som noget, man bliver polstret med, så man kan gennemskue alting, og ikke bliver løbet om hjørner med. Den kan jeg ikke swinge med på. Det største sus er, at man rent faktisk bliver løbet om hjørner med!"

En ny dannelse

- Men det er jo ikke den modsætning til dannelse, vi befinder os i. Modsætningen er netop snæversynet, lukketheden og essenstænkningen. Som repræsenteret af Dansk Folkeparti?

"Der er brug for at tænke dannelse på en ny måde. Som andet end noget ophøjet, der gør os til bedre, mere afklarede og sunde mennesker, for den tror jeg ikke på. Men der kunne være en form for dannelse som et tvivlsgrundlag, en dannelse, der havde set, at der findes så meget forskelligt, så den blev en levende motor i stedet for at sige 'det ved jeg godt i forvejen.' En dannelse, der hele tiden stiller spørgsmål i stedet for at søge afklaring."

- Hvorved adskiller det dannelsesbegreb sig fra kulturrelativismen?

"Man kan vel afgrænse en kritisk opmærksomhed, som nok søger sammenhænge, men ikke drømmer om at nå i mål og nå frem til et sted, hvor man finder sig endegyldigt hjemme. Jeg ville hellere tale for en dannelse, som hele tiden sender en på afveje, en kritisk dannelse. Selvfølgelig er det absurd, at skoleelever blot skal vide, hvor Nakskov ligger, det kritiske spørgsmål er, hvorfor de skal vide, hvor Nakskov ligger."

- Kan vi løbe fra, at vi har en historie?

"Spørgsmålet er, hvordan man behandler historien, om man betragter den kontekstløst eller sætter den i sammenhæng med, hvad der i øvrigt er sket også uden for Danmark. Den vacuumpakkede danske ide duer slet ikke. Man kan for eksempel ikke meningsfuldt lave en dansk kanon. Men hver gang det kommer til diskussion af kulturelle tiltag, lyder spørgsmålet, om det gavner det danske folkestyre. I Frankrig har de masser af pensumlister, men de bliver ikke brugt til at tjene nationen, der handler det specifikt om Mallarmé, om Montaigne osv. Men vi er ikke gode til at tænke i individer."

"Det, der betyder noget, er, hvordan vi vælger at fortælle historien. I fortællingen ligger uundgåeligt en forestilling om, hvem jeg er, og hvordan verden ser ud. Men det er vigtigt, at man ikke gør det til skæbne. At man holder øjnene åbne for alle bivejene, de andre muligheder, at man får siderummene med ligesom i en kirke."

"Jeg gør det samme litterært i bogen, skaber så meget rodsammen som muligt. Jeg skelner ikke mellem forskellige typer tekster. Interviews, breve, essays, dagbogsnotater og lignende vejer lige så tungt som de såkaldte hovedværker, der har en tendens til at stadfæste, hvad man allerede ved om forfatterskabet."

"Det er da meget fint, at selv små, nye digtsamlinger bliver anmeldt i Danmark, men det betyder også, at enhver ny digter allerede bliver en 'del af dansk litteratur'. Det bliver svært ikke at forestille sig, at man skal igennem systemet. I USA passer digterne langt hen sig selv, hvilket har den betydning, at de får lov at radikalisere sig. I Danmark skal de straks tænkes ind i en større ramme af 'dansk litteratur'."

ksy@information.dk

Mere apropos…

(…) politikerne lå og sov sig kræfter til før valgkampen
som jo er hvad de i virkeligheden blir høje på
resten er bare skidekedeligt (…)
- Peter Laugesen i Anarkotika (1975)

fredag, oktober 26, 2007

Nye numre af Glänta nr.2-3.07 - om drogerna och skrivandet, Ildfisken nr.37/38 – om ny dansk lyrik og Kritiker nr.6 – der bl.a. byder på en dossier om kortanmeldelsen. Nok at gå i gang med.

torsdag, oktober 25, 2007

I morgen går det løs i G=T=B=R=G.

Apropos...

Man kan rentav se det på prästen
att det är hans dag idag
Påsksöndag och kommunalvalg på samma gång
Till menigheten har han sagt
att kristus, den uppståndne, räknar deras röster
- Pentti Saarikoski / Mia Berner i Kvällen gör sig ingen brådska (1975)
Drit i døden - Dan Turéll på norsk.

Erlebnis and Erfahrung: Aesthetics of Pervasiveness

Wow; Hayles og Manovich i København --- det er alligevel noget der ikke sker så tit i Sønderho... Jeg kan desværre ikke komme og høre det, men måske kan I?!

Konference
Erlebnis and Erfahrung: Aesthetics of Pervasiveness
Keynote Speakers
Mark B. Hansen (Chicago)
N. Katherine Hayles (UCLA)
John Johnston (Emory)
Lev Manovich (UCSD)
6.11.2007 - Nye KUA, lokale 23.0.49
7.11.2007 - Dansk Arkitektur Center
Program: www.ubiquity.dk
Arrangeret af forskernetværket Nutidens Digitale Kunst og Kultur: Pervasive Computing
Kontakt: Adjunkt Ulrik Ekman
ekman@hum.ku.dk

torsdag, oktober 18, 2007

Man is a political animal because he is a literary animal who lets himself be diverted from his ’natural’ purpose by the power of words.

- Jacques Rancière i The Politics of Aesthetics – The Distribution of the Sensible (2004)

Kolofon til Børnenes Ænsyklopædi

tirsdag, oktober 16, 2007

OEI #33-34-35



Det ny 592-siders nummer af OEI udkommer den 25. oktober - - - hvem der kunne være i Sverige for at fejre det! Blokken om Little Magazines har jeg været med til at redigere. Trippelnummeret skulle snart kunne købes her

Pressemeddelelsen ser sådan her ud:

OOOOOEEEEEEEEEEEEIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII


OEI poetry area: extension 4

Stockholm torsdagen 25 oktober
Göteborg fredagen 26 oktober


Den 25 oktober kommer tre unga franska poeter och konstnärer till Index: ljudpoeten Anne-James Chaton, poeten och konstnären Stéphane Bérard och poeten och prosaisten Nathalie Quintane.

Samtidigt blir det Stockholms-release för det nya, 592-sidiga trippelnumret (# 33-34-35) av OEI om Nonsens, fiktiva/artificiella språk, konceptuella-materiella läsningar av barnböcker, samt ett block om Little Magazines (+ en CD med ett ljudverk av Bengt Adlers och en DVD om tidskriftsprojektet El Corno Emplumado/The Plumed Horn av Anne Mette W. Nielsen och Nicolenka Beltrán Fierro).

Dessutom release för Johannes Heldéns nya bok på OEI editör, Bug Bomb.

Index, Kungsbro strand 19, Stockholm
Torsdag 25 oktober, 2007
Kl. 18:30



Den 26 oktober arrangerar OEI en kväll i samarbete med Göteborgs poesifestival.
Framträdanden av Anne-James Chaton, Stéphane Bérard och Nathalie Quintane.
Det blir då också Göteborgsrelease för OEI #33-34-35.
(Mer information om festivalen: www.poesifestival.se)

Göteborgs poesifestival
House of Win-Win, Tredje Långgatan 13 B, Göteborg
Fredag 26 oktober, 2007
Kl. 18:30



Nathalie Quintane har publicerat ett drygt tiotal svårklassificerade böcker; uppfinningsrika, humoristiska, energifyllda. ”Poesin är inte vattentät mot något, eftersom den har att göra med allt”, säger Quintane, som inte definierar poesin som en gren inom allmänlitteraturen, inte som en fråga om stil, utan som något som alltmer handlar om andra medier – film, konst, musik… Hos Quintane är allting förskjutet och strategiskt ur fokus; hennes böcker, uppläsningsaktioner, filmer och skivor är lika häpnadsväckande som lustfyllt främmandegörande.


Stéphane Bérard är konstnär, filmare, författare. Som poet har Bérard en osviklig talang för parodier på det poetiska mikrokosmosets alltför högstämda seder och bruk; han har tillverkat vykort där han själv poserar som mer kända poeter, eller under poesiuppläsningar utfört de kortaste performances som någonsin skådats… 2002 debuterade han som romanförfattare med Le problème martien, en oroande cut-upbok som under Lautréamonts egid manipulerar ett visst textmaterial samtidigt som den ”opererar läsarens medvetande levande”.


Anne-James Chaton är en av de centrala figurerna i den franska ljudpoesin. Han har publicerat tre poesiböcker med medföljande CD och DVD. Chatons samplings- och loopbaserade arbete talar, skriver Charles Pennequin, om det som återstår ”när allt har tagits ifrån oss”: ”Vi finner detta språk på botten av en kundvagn eller vid kanten av en bardisk.” Chatons poesi registrerar sitt material ”på samma sätt som en laseroptik läser streckkoder, med en blick som aktiveras inför minsta tecken […]. Allt finns där, i denna basgrammatik”.

fredag, oktober 12, 2007

Home sweet home sweet home

Stik imod den gængse flugt til storbyen er der igennem det sidste par år flyttet flere professionelle kunstnere til landsbyen Sønderho. Oplæsninger, interviews, forestillinger, koncerter og udstillinger i det øvrige land samt internationalt kræver stor mobilitet for den enkelte kunstner og deraffølgende fravær fra bostedet. Det på trods foretrækker de unge dynamiske familier Sønderho som rammen for deres virke og hverdag.

Efterårets særudstilling i KANT har titlen ”HOME”. Temaet indebærer flere latente spørgsmål som ”Hvor slår man sig ned?”, ”Hvad er det, der trækker os til et sted?” og ”Hvad gør stedet ved os?” Og hvoraf kommer det urgamle behov for også at rejse væk fra sit sted for atter at rejse tilbage til det, vi kalder vores ”hjem”.

Ægteparret og indehaverne af KANT, Anna Gram Sørensen og Kerry Harm Nielsen har i forberedelserne til den kommende udstilling fundet inspiration i samarbejdet med forfatter Martin Glaz Serup, som for nylig er flyttet til Sønderho med sin familie.

Martin Glaz Serup er lyriker, børnebogsforfatter og redaktør. Han er stud. mag. i Moderne Kultur og desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2004. Serup fik Michael Strunge-Prisen i 2006. ” Trafikken er uvirkelig” er Serups seneste digtsamling, og i den anledning vil han læse højt på ferniseringsdagen.

Udstillingen ”HOME” er med billedkunstnerne Søren Lose, Lise Harlev og Johanne Domke. Alle er uddannet fra Det Kongelige Kunstakademi og har haft betydelige udstillinger såvel nationalt som internationalt. De er i dag bosiddende i Berlin.

Fotografen Søren Lose er født og opvokset på Lolland, det sted der har givet ham inspiration til en serie stemningsmættede gengivelser af menneskers ”hjem”, såvel indefra som udefra. Herudover benytter Lose sig af gamle negativer med turistsnapshots, som han derefter bearbejder og rekonstruerer til nye såkaldte ”mellem-billeder”.

Lise Harlev, som har udarbejdet omslaget til Martin Glaz Serups nye digtsamling, arbejder med et meget iøjnefaldende billedunivers. Harlev benytter sig af virkemidler, vi kender fra reklameverdenen, såvel i farveholdning som i valg af medium. På udstillingen bliver der vist billeder, karakteristiske for Lise Harlev - alle med provokerende og tankevækkende udsagn om identitet og tilhørsforhold.

Johanna Domke er repræsenteret på udstillingen med sin DVD film ”Sleepers” fra 2006, som tager afsæt i en skildring af de rejsendes venten og deres ”mellemtilstand” på lufthavnen i Stansted ved -London en tidlig morgen. Domke er i sine værker altid optaget af tid og rum.

Eftermiddagen slutter klokken fem på Fanø Kunstmuseum, hvor der venter de besøgende en lydoplevelse af de mere usædvanlige. Komponist Hans Peter Stubbe Teglbjærg, vil fremføre et lydarrangement i forbindelse med den årlige Septemberudstilling. Lydsiden er baseret på Stubbe Teglbjærgs egne optagelser i området omkring Sønderho i vinter og forår 2006-07. Der er indlagt fire nykomponerede sange til tekster af danske digtere og sangene synges af skuespiller Gertrud Exner, ligesom en oplæsning af tekster ved forfatter Jeppe Brixvold indgår i det samlede lydbillede. De tre deltagende kunstnere er bosat i Sønderho. Der er entré på 25 kroner til Septemberudstillingens arrangement.

Udstillingen ”HOME” i KANT har fernisering lørdag d. 13.10. kl.15.00 og åbnes af litteratur- og kunstkritiker Mai Misfeldt. Alle er velkomne.

mandag, oktober 08, 2007

Jag tror att litteraturen är en diskurs som upphäver skilnaden mellan en diskurs och diskursen om diskursen. Under 1800-talet var konst- och litteraturkritiker väldigt ofta också konstnärer och författare. Det var ett sätt att radera särskildheten hos olika diskursnivåer. Min poäng är att man inte ska tänka konst och kritik som ulika diskursnivåer – kritiken är inte en metadiskurs. Kritiken ingår i samma väv som romaner och så vidare. Visst skrev Mallarmé litteratur- och teaterkritik, men jag skulle säga att den utgör en del av hans poetiska verk. det finns ingen uppdeling mellan hans arbete som kritiker och poet.

- Jacques Rancière interviewet i Tidskrift för litteraturvetenskap 2007:1-2.

lørdag, oktober 06, 2007

Jeg undrer mig faktisk vildt meget over det

Berlingske Tidende bringer i dag et par artikler i anden del udaf tre af deres serie om lyrikkens død. Lidt om første del her. I dag er jeg blandt andet interviewet, det er måske ikke det mest begavede jeg får sagt i det interview, men sådan er det jo, og idéen er god nok. Her kan man læse nyt fra lyrikkens slagmark, hvis man har lyst.

I dagens Information er Peter Laugesen virkelig veloplagt, når han skriver om at "vi må jo ikke rigtigt skrive noget, os forfattere. Ikke hvis man skal tro Mikkel Bruun Zangenberg og vist også Erik Skyum-Nielsen, sådan som jeg læser visse linjer af hans anmeldelse for nylig af Torben Kroghs efterladte roman. Skæg for sig, siger de, og snot for sig. Eller også siger de lort og lagkage. I venstre hånd har du et bøvet læserbrev, der hævder, at Pia er grim, og Fogh er dum. I den højre hånd har du et fornemt digt. Og the twain shall never meet, forfatter! Ikke før Rangoon kommer til Mandalay ad flotillens gamle vej, fuld af flyvefisk i leg. Og kun af snavs den gud bestod, kaldtes Budda viis og god, men da jeg tog til at kysse, hun sin gud i stikken lod. Ja, husker du pagajens dunken?" Osv.

torsdag, oktober 04, 2007

Kritikk og avantgarde

En konferanse om litterære tidsskrifter i Norge
NTNU, Trondheim 5. – 6. oktober 2007


I samarbeid med Nordisk nettverk for avantgardestudier inviterer prosjektet Norsk litteraturkritikks historie 1870-2000 til tidsskriftkonferanse i Trondheim fredag 5. og lørdag 6. oktober 2007. Konferansen finner sted i Suhmhuset i Gunnerusgate 6, som er en del av Vitenskapsmuseet ved NTNU.

Litterært orienterte tidsskrifter har helt siden 1700-tallet spilt en viktig rolle i europeisk offentlighetsutvikling, både som premissleverandører for en kritisk resonnerende offentlighet og som arena for utforskning av nye estetiske og ideologiske posisjoner. I dag synes kommersialiseringen av journalistikk og bokbransje å ha skapt et fornyet behov for tidsskrifter som gir rom for kritisk refleksjon og litterær eksperimentering.

Under overskriften Kritikk og avantgarde vil konferansen belyse noen sentrale historisk nedfelte funksjonsmåter som strukturerer den litterære tidsskriftoffentligheten i Norge. Det gjelder blant annet:

  • dynamikken mellom institusjonstilknyttede tidsskrifter og mindre unglitterære tidsskrifter (little magazines, petites reuves);

  • poetologiske og generasjonsmessige interessekonflikter som griper inn i selve kampen om litteraturhistorien;

  • arbeidsdelingen mellom leserorienterte og forfatterstyrte publikasjoner, som ofte viser seg gjennom ulik vektlegging av kritisk opplysning og litterær praksis, av vurdering og lesning, av sakprosa og skjønnlitteratur.

  • I et avantgardeperspektiv er det også interessant å se nærmere på hvordan ovennevnte motsetningsstrukturer overskrides, for eksempel hvordan skjønnlitterær utforskning også initierer eksperimentering med nye litteraturkritiske former.

  • Konferansen ønsker dessuten å belyse hvordan internett som publiseringsmedium legger til rette for nye typer tidsskrifter, som på den ene siden utvider rammene for estetisk utfoldelse ved å innby til flermediale og dialogiske uttrykksformer, og som på den andre siden opphever litteraturfeltets geografiske begrensninger.

  • Ikke minst er det ønskelig å sette fokus på hvordan nettidsskriftene er med på å skape en dynamisk fellesnordisk kritisk offentlighet.

Konferansen arrangeres med støtte fra Fritt Ord, NordForsk og HF-fakultetet ved NTNU.

Program

Fredag 5. oktober

10.00: Åpning av konferansen

10.15: Eivind Tjønneland: Premissene for P.F. Suhms litteraturkritikk i Tronhiemske Samlinger (1761-65) - en forsøksvis rekonstruksjon.

11.30: Marit Grøtta: Athenaeum. Eine Zeitschrift (1798-1800). Brødrene Schlegels tidsskriftsideologi sett i lys av tidens litterære offentlighet.

12.15: Lunsj

13.30: Jahn H. Thon: Det lille kan bli det største. De unglitterære tidsskriftene Heretica, Rondo og Profil.

14.45: Johannes Waage Løvhaug: Minervas Kvartalsskrift som arena for "prepolitisk" refleksjon 1957-1972.

15.30: Trond Haugen: DATT – litt om det som ikke er dikt i den motkulturelle 70-tallsfanzinen "Dikt & datt".

Tidsskriftet Ratatosk og Marienborg atelierfellesskap inviterer til slippfest. Oppmøte på Trondheim Sentralstasjon kl. 19.30.

Lørdag 6. oktober

10.15: Renate Thorbjørnsen: Litteraturtidsskriftenes rolle i norsk offentlighet.

11.30: Paal Bjelke Andersen: Nypoesi: et norsk nettidsskrift?

12.15: Lunsj

13.30: Paneldebatt om den fellesnordiske tidsskriftoffentligheten.

Medvirkende: Anna Hallberg, Audun Lindholm og Susanne Christensen. Debattleder: Trond Haugen.

15.30: Avslutning

Paneldebatt og foredrag er åpne for alle interesserte.

Djævlen, der altid læser alle aviser, hørte om denne kedelige tingenes tilstand, og så klædte han sig pænt på og gik på besøg hos Beaugencys borgmester, der hed Monsieur Byrne.

- James Joyce i Katten og Djævlen (1956, oversat af Susanne Vebel)

onsdag, oktober 03, 2007

Ny Nordisk Visuel Poesi!

The World Cut out With Crooked Scissors

Og- indrømmet! - med alderen bliver jeg SELV mere og mere fordringsfuld over for "uforståelig" litteratur. Et alderstegn som jeg imidlertid aktivt og non-stop forsøger at modarbejde, da jeg er af den paranoide overbevisning, at det i værste fald kan føre til, at man bliver højreorienteret eller religiøs. Nå.
- Mette Moestrup her.

mandag, oktober 01, 2007

Litlive #50

Nyhedsbrev oktober 2007

I Litlive #50 skriver Linda Östergaard om Mara Lee, Mai Misfeldt om Thomas Boström, René Jean Jensen om Adda Djørup og Astrid Fosvold om Izzet Celasin.

Derudover er Litlives kalender opdateret med oktober måneds litterære livearrangementer i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge. Savner du et arrangement i kalenderen? Send en mail til litlive@litlive.dk.


Med venlig hilsen
Redaktionen

Annelie Axén (S), Mariann Enge (N), Martin Glaz Serup (DK), Martin Grüner Larsen (N) og Thomas Nystrøm (DK).

Øvrige medarbejdere:
Webmaster: Bo Ærenlund Sørensen (DK)
Design: Judith Nærland (N)

Skribenter: Peter Borum (DK), Lars Bukdahl (DK), Susanne Christensen (N), Johan Dahlbäck (S), Astrid Fosvold (N), Henning Gärtner (N), Trond Haugen (N), Jenny Högström (S), René Jean Jensen (DK), Kristine Kabel (DK), Martin Larsen (DK), Sissel Lie (N), Kari Løvaas (N), Mai Misfeldt (DK), Ulf Karl Olov Nilsson (S), Nils Olsson (S), Lilian Munk Rösing (DK), Eivind Røssaak (N), Nora Simonhjell (N), Espen Stueland (N), Mikkel Bruun Zangenberg (DK), Linda Östergaard (S).

Litlive har i 2007 modtaget støtte fra Nordbok.

Digtertræf på Hald Hovedgaard - hør udsendelsen!

Martins Mystiske Monogrammer